Gå til hovedindhold

Uddannelsesforløb Ledelse og facilitering i relationel kompleksitet

Når samarbejdet går i stå, er en ny dagsorden sjældent nok. Du er selv en del af relationerne og skal samtidig kunne lede processen. Hvordan får du øje på det, der sker mellem mennesker, og skaber mulighed for at komme videre?

På forløbet Ledelse og facilitering i relationel kompleksitet får du viden og redskaber til at forstå og håndtere komplekse relationer og lede processer, der skaber involvering, læring og nye handlemuligheder. Du arbejder med din egen rolle som leder og lærer at tilrettelægge og facilitere processer, der understøtter samarbejde og udvikling.

Et samlet forløb med to valgmoduler

Forløbet består af to valgmoduler fra Diplomuddannelsen i ledelse, som tilsammen giver 10 ECTS:

  • Ledelse i relationel kompleksitet  – 5 ECTS
  • Ledelse og facilitering – 5 ECTS

De to moduler kombinerer viden om relationel ledelse med konkrete metoder til at facilitere samarbejde og udviklingsprocesser i organisationen.

Vigtigt: Du skal tilmelde dig begge moduler/turboforløb for at deltage i det samlede forløb.

Led relationer og processer, der skaber bevægelse

Som leder er du en del af de relationer og dynamikker, du samtidig skal kunne påvirke. Det kræver indsigt i, hvordan mennesker samarbejder, skaber mening og reagerer på hinanden, og hvordan du kan bruge den viden til at lede processer i din organisation.

På forløbet arbejder du med teorier og metoder til ledelse i relationel kompleksitet og facilitering. Du undersøger, hvordan relationelle mønstre, identitet og din egen rolle påvirker samspillet med medarbejdere, kolleger, ledere og samarbejdspartnere.

Du lærer at analysere organisationens behov for relationelle processer og vælge relevante tilgange og metoder. Du arbejder med at navigere mellem indhold og proces og bruge sprog, rammer og faciliteringsgreb til at skabe involvering, læring og handling.

Med afsæt i din egen ledelsespraksis udvikler du dine kompetencer til at designe og gennemføre processer i eksempelvis møder, teamudvikling, projekter og organisatoriske forandringer.

Om modulet

Tablist controls