Modulet/kurset udbydes desværre ikke i øjeblikket.
Vil du blive klogere på, hvordan du kan skabe en pædagogisk hverdag, hvor børns perspektiver og hverdagens organisering åbner for deltagelse og fællesskaber for alle børn? Så er dette modul for dig.
Alle børn skal have mulighed for at opleve sig som betydningsfulde deltagere i dagtilbuddets fællesskaber. Det kræver pædagogiske læringsmiljøer, der tager afsæt i børnenes perspektiver og skaber deltagelsesmuligheder i en mangfoldig børnegruppe.
På modulet Når hverdagen skaber deltagelse undersøger du, hvordan børns perspektiver kan synliggøres og danne grundlag for udviklingen af fællesskabende pædagogiske læringsmiljøer. Du arbejder med de pædagogiske valg og dilemmaer, der har betydning for, om fællesskaber åbner sig for alle børn.
Med afsæt i egen praksis analyserer du, hvordan organiseringen af hverdagens strukturer, rutiner og aktiviteter kan understøtte eller begrænse børns deltagelse. Du udvikler din evne til at begrunde og tilrettelægge en pædagogisk hverdag, der styrker deltagelsesmulighederne og giver børn forskellige måder at bidrage til fællesskabet på.
Dette valgmodul på 5 ECTS indgår i retningen Pædagogik i feltet mellem det særlige og det almene som er en del af Den pædagogiske diplomuddannelse. Du kan læse modulet som en del af en hel uddannelse eller som et selvstændigt modul.
Modulet kan også indgå i et skræddersyet forløb. - Læs mere her
Om modulet
-
Det får du ud af modulet
Når du har gennemført modulet:
- Har du viden om sammenhænge og dilemmaer mellem hverdagens organisering og børns deltagelsesmuligheder
- Kan du inddrage børns perspektiver som aktivt grundlag for udviklingen af den pædagogiske praksis
- Kan du argumentere for organiseringen af strukturer, rutiner og aktiviteter og håndtere de dilemmaer, der knytter sig til dem
- Kan du udvikle fællesskabende pædagogiske læringsmiljøer, der styrker deltagelsesmulighederne for mangfoldige børnegrupper
-
Fagligt indhold
- Sammenhænge mellem hverdagens strukturer, rutiner og aktiviteter og børns deltagelsesmuligheder.
- Pædagogiske valg og dilemmaer i organiseringen af hverdagen.
- Børns perspektiver som grundlag for analyse og udvikling af pædagogisk praksis.
- Deltagelsesmuligheder i mangfoldige børnegrupper.
- Udvikling af fællesskabende pædagogiske læringsmiljøer.
Målgruppe (Fane indhold)
Modulet er for dig, der arbejder på dagtilbudsområdet og ønsker at udvikle en pædagogisk praksis, hvor børns perspektiver og hverdagens organisering danner grundlag for fællesskabende pædagogiske læringsmiljøer med deltagelsesmuligheder for alle børn.
Adgangskrav (Fane indhold)
- En adgangsgivende uddannelse svarende til en kort eller mellemlang videregående uddannelse.
- 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.
Opfylder du ikke de formelle adgangskrav, kan du søge om at blive realkompetencevurderet