På modulet vil du som leder udvikle dine praktiske og analytiske kompetencer som leder, så du kan arbejde reflekteret med samspillet mellem de mange processer som former ledelse, organisation, styring og strategier med henblik på en realisering af din organisations mål.
Dette obligatoriske modul på 10 ECTS er en del af diplomuddannelsen i ledelse. Du kan læse modulet som en del af en hel uddannelse eller som et selvstændigt modul.
Modulet kan også indgå i et skræddersyet forløb. - Læs mere her
Om modulet
-
Modulet sætter dig i stand til at:
- Få et præcist sprog for forskellige organisatoriske processer.
- Med det nye sprog få øje på nye sider af din organisation og de betingelser, som du leder under.
- Udvikle og planlægge styringsmæssige og strategiske tiltag i din organisatoriske kontekst, og i den forbindelse iværksætte implementering, forandring og forankring.
- Iværksætte handleplaner og lede de organisatoriske og tværorganisatoriske processer med henblik på implementering og forankring.
-
Du vil i løbet af dette modul kunne bruge teoretiske værktøjer til at reflektere over din praksis samt udvikle dine færdigheder, så du kan:
- Identificere, analysere og vurdere organisationers struktur, kultur, magt, beslutningsprocesser, sensemaking og narrativ forandring, samt styring (økonomi- og ressourcestyring) og strategier. Dermed vil du kunne begrunde og udvælge relevante handleplaner.
- Identificere, analysere og vurdere de organisatoriske rammevilkår.
- Identificere mulighederne for styringsmæssige og strategiske tiltag og kunne formidle disse til relevante interessenter i og omkring organisationen.
Målgruppe (Fane indhold)
Modulet er for dig, der som konsulent eller leder, har ansvar for eller indgår i forandringsprocesser. Vi lægger vægt på, at du forholder dig undersøgende i forhold til dit ledelsesrum og får nye ideer til, hvordan du kan skabe løsninger sammen med egne medarbejdere og den øvrige organisation.
Adgangskrav (Fane indhold)
- En kort eller mellemlang videregående uddannelse. Din uddannelsesfaglige profil er underordnet, alle grundfagligheder er relevante for Diplomuddannelsen i Ledelse, fordi det er en tværfaglig efteruddannelse.
- 2 års relevant ledelseserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse. Vi anerkender mange typer ledelseserfaring som relevant, fx projektledelse, koordinering, driftsplanlægning, teamledelse, personaleledelse, ledelsesunderstøttelse/HR, arbejdsmiljø/AMR og med-ledelse som TR.
Er du i tvivl om du opfylder adgangskravene?
Du er velkommen til at kontakte Absalons studievejleder ift. efteruddannelserne på evu-vejledning@pha.dk Medsend gerne dit CV, da det er et godt udgangspunkt for dialogen.
Hvis du ikke opfylder de formelle adgangskrav, kan du eventuelt blive realkompetencevurderet, dvs. optaget på baggrund af dine reelle kompetencer. Her vil dine samlede kompetencer fra arbejde, uddannelse, dele af uddannelser, kurser, frivilligt socialt arbejde mm. blive vurderet op imod de formelle adgangskrav, fx hvis du:
- Er faglært og har lang ledelseserfaring
- Mangler bevis på en kort eller mellemlang uddannelse, men har gennemført anden, relevant kompetenceudvikling, fx ledertræning og lederkurser
- En adgangsgivende uddannelse, men er nyuddannet.
Studieordning (Fane indhold)
Dette modul udbydes også som turbohold. Turbohold er for dig, der ønsker et kort og intensivt forløb. I stedet for adskilte undervisningsdage, tilbydes turboforløbet som tre internatforløb af 2 dages varighed. Du skal være forberedt på nogle intense og krævende dage, der samtidig byder på masser af fordybelse og unik mulighed for at danne relationer og opbygge dit netværk.
Ved at tilmelde dig et turbohold, forpligter du dig ikke til at tage alle obligatoriske moduler som turboforløb, hvis du ikke ønsker det.
Læs mere om Turbomoduler her
Dette modul udbydes også i en særlig udgave, hvor alle deltagere er ledere på skoleområdet, og hvor indholdet er tilpasset til de rammer, udfordringer og muligheder, som de møder. Læs mere om Diplomuddannelsen i skoleledelse.