På dette modul i patientologi med fokus på akutsygepleje får du indblik i, hvordan patienter i akutte forløb – og deres pårørende – oplever mødet med sundhedsvæsenet, og hvordan akutte sygdomstilstande påvirker deres reaktioner, behov og handlemuligheder.
Med udgangspunkt i akutte patientforløb og behandlersygeplejerskens funktion styrker modulet din evne til at omsætte teoretisk viden til sikker og målrettet praksis, hvor patientens perspektiv og situationens kompleksitet står centralt.
Her får du mulighed for at udvikle dine faglige forudsætninger og reflektere over egne erfaringer, så du kan bidrage til en endnu mere kvalificeret, effektiv og patientnær sygepleje i akutte sammenhænge.
Dette valgmodul på 10 ECTS indgår i retningen Professionspraksis, som er en del af Den sundhedsfaglige diplomuddannelse. Du kan læse modulet som en del af en hel uddannelse eller som et selvstændigt modul.
Modulet kan også indgå i et skræddersyet forløb. - Læs mere her
Læs mere om modulet
-
Om modulet
Patientologi udgør den teoretiske del af Behandlermodulet og er det andet modul i akutsygeplejeuddannelsen. Modulet henvender sig til sygeplejersker, der har gennemført Basismodulet i akutsygepleje og arbejder i akutafdeling, fælles akutmodtagelse, akutklinik eller tilsvarende enheder.
Formålet med modulet er at styrke dine selvstændige kompetencer i arbejdet med velafgrænsede akutte problemstillinger og klæde dig på til funktionen som behandlersygeplejerske. Undervisningen har særligt fokus på at udvikle dine fagteoretiske og praktiske professionskompetencer, så du får de nødvendige kundskaber og færdigheder til selvstændigt at kunne modtage, undersøge, vurdere, diagnosticere, behandle og dokumentere patienter ud fra fastlagte flowdiagrammer og retningslinjer.
-
Fagligt indhold
Teoretisk undervisning
- Patienter med ortopædkirurgiske lidelser
- Frakturlære, led- og bløddelsskader
- Skade og fraktur af hofte og knæ
- Fraktur af tæer, fødder/ankler
- Fraktur af underarm og håndled samt håndskader
- Skade og fraktur af clavikel, skulder og albue
- Radiologi og Røntgenhenvisninger
- Tand- og mundskader
- Øjenskader
- Fremmedlegemer i øre, næse og hals, næseblødning og septumhæmatom
- Brandsår
- Infektionskontroller
- Sårskader
- HIV-profylakse, tetanus- og hepatitisvaccination
- Smertebehandling
- Suturering
- Journaloptagelse og -føring
- Funktionen som behandlersygeplejerske
- Implementering af behandlersygepleje
-
Særlige optagelseskrav
For optagelse på Behandlermodul er der særlige optagelseskrav udover adgangskrav til den sundhedsfaglige diplomuddannelse. Der gælder yderligere:
- Deltagelse i Behandlermodul forudsætter gennemført og bestået Basismodul i akutsygepleje
- Mindst 2 års erfaring fra skadestue, akutafdeling eller skadeklinik med praktisk oplæring og erfaring
Målgruppe (Fane indhold)
Modulet er for dig, der i dit arbejde som sundhedsprofessionel møder borgere/ patienter og som gerne vil styrke dine kompetencer i forhold til at forstå patienten og de pårørendes situation i mødet med sundhedsvæsenet
Adgangskrav (Fane indhold)
- En adgangsgivende uddannelse svarende til en kort eller mellemlang videregående uddannelse.
- 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.
Opfylder du ikke de formelle adgangskrav, kan du søge om at blive realkompetencevurderet