Modulet/kurset udbydes desværre ikke i øjeblikket.
Metoder i pleje og omsorg
Arbejder du med borgere med demens? Eller ønsker du at få indsigt i nyeste evidens og få redskaber til at kunne arbejde med rehabiliterende pleje og omsorg til mennesker med demens? Så læs mere her
Dette er modul 2 i uddannelsen til demensvejleder. Modulet kan tages uafhængigt som en del af en fuld diplomuddannelse, eller i sammenhæng med de andre 2 moduler på uddannelsen.
Valgmodulet er på 5 ECTS er en del af Den sundhedsfaglige diplomuddannelse. Du kan læse modulet som en del af en hel uddannelse eller som et selvstændigt modul.
Modulet kan også indgå i et skræddersyet forløb. - Læs mere her
Demenshandleplan 2016 skabte et øget fokus på begrebet rehabilitering som et begreb, der også bør indgå i pleje og omsorg for mennesker med demens. Især internationale studier har vist positive resultater ved at målrette dagligdagen, så den naturligt indeholder fysisk aktivitet, sociale aktiviteter, hjerne-fitness, natur og musik.
Tiltagene er ikke en kur mod demenssygdommens udvikling, men det har vist sig, at en dagligdag med dette indhold, især i stadierne let til moderat demens, i en periode kan forbedre funktionsniveauet (ADL). Generelt for alle stadier i demenssygdom kan metoderne understøtte borgerens trivsel i hverdagen.
Du vil på dette modul blive klædt på til at kunne bidrage til rehabiliterende indsatser i forhold til demens. Samtidig vil du få indsigt i, hvordan du, som sundhedsprofessionel, kan skabe øget livskvalitet i borgerens hverdag.
-
- Du får viden om og øvelse i at arbejde bevidst og kritisk med rehabilitering på demensområdet
- Gennem nyeste evidensbaserede viden, får du styrket din viden indenfor metoder i rehabiliterende pleje og omsorg ved demenssygdom
- Du får gennem teoretiske oplæg og praktiske øvelser viden om - og erfaring med forskellige metoders muligheder for at fremme trivsel og funktionsniveau hos mennesker med demenssygdom
- Du får viden og kompetencer der sætter dig i stand til at dokumentere og formidle indsatserne i og til din praksis
-
- Det gode forløb for den demente og deres pårørende
- Konflikter mellem beboere – hvordan griber man ind?
- De der går hjemmefra: hvordan kan man arbejde med det?
- Redskabskasse og bagvedliggende teorier til screening af borgernes udækkede behov, og konkrete metoder:
- NORD & Tom Kitwood
- At skærme og stimulere
- Snozelen
- Livshistorie
- Erindringsdans
- Demensalliancen
- Udeliv, natur og udearealer
- Brug af teknologi fx til at regulere døgnrytme vha. lys
- Marte Meo
- Inddragelse af og støtte til pårørende
- Samarbejde med frivillige og lokalsamfund
Målgruppe (Fane indhold)
Modulet er for dig der
- som sundhedsprofessionel har brug for at opdatere og uddybe din faglige viden, færdigheder og kompetencer i arbejdet med borgere med demens, herunder det tværprofessionelle og tværsektorielle samarbejde
- arbejder som demenskonsulent, ergoterapeut, fysioterapeut, sygeplejerske, sosu-assistent, pædagog, gruppeleder på fx et plejehjem og/eller har en særlig rolle inden for rehabilitering på demensområdet kommunalt eller på plejehjem
- er i gang med demensvejleder uddannelsen, eller en fuld sundhedsfaglig diplomuddannelse
Adgangskrav (Fane indhold)
- En adgangsgivende uddannelse svarende til en kort eller mellemlang videregående uddannelse.
- 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.
Opfylder du ikke de formelle adgangskrav, kan du søge om at blive realkompetencevurderet