Gå til hovedindhold

Valgmodul Relationel pædagogisk dømmekraft

Ønsker du at styrke din pædagogiske dømmekraft og skabe anerkendende og sensitive relationer, der understøtter børns trivsel, udvikling, læring og dannelse? Så er dette modul for dig.

Relationer er en central del af den pædagogiske hverdag. Den måde, du som pædagog møder, positionerer dig og indgår i samspil med børn på, har betydning for børns trivsel, udvikling, læring og dannelse.

På modulet Relationel pædagogisk dømmekraft arbejder du med omsorg og med anerkendende og sensitive relationer, der tager afsæt i børns perspektiver, behov og engagement. Du undersøger samtidig pædagogens professionelle rolle og ansvar i relationsarbejdet og i støtten til børns indbyrdes samspil, relationer og fællesskaber.

Med afsæt i egen praksis udvikler du din pædagogiske dømmekraft og arbejder med, hvordan du kan positionere dig kropsligt og relationelt bevidst. Fokus er på at udvikle et professionelt relationsarbejde, der understøtter børn både individuelt og i deres samspil og fællesskaber.

Om modulet

Tablist controls