Ønsker du at få bedre kendskab til forskellige former for udviklingsforstyrrelser, herunder ADHD og autismespektrumforstyrrelser?
Viden om hvilke forudsætninger socialkognitive udviklingsforstyrrelser giver for individets muligheder for udvikling og trivsel er helt grundlæggende i forhold til at kunne arbejde med muligheder for medborgerskab, recovery og selvbestemmelse, hvilket kan optimeres gennem en kvalificeret pædagogisk indsats.
Dette valgmodul på 10 ECTS indgår i retningen Specialpædagogik, som er en del af Den pædagogiske diplomuddannelse. Du kan læse modulet som en del af en hel uddannelse eller som et selvstændigt modul.
Modulet kan også indgå i et skræddersyet forløb. - Læs mere her
Om modulet
-
Når du har gennemgået modulet kan du:
- Vedligeholde og udvikle forudsætningerne for læring og udvikling, herunder de social-kognitive funktioner hos mennesker med gennemgribende og/eller social-kognitive udfordringer
- Indgå i et samarbejde om en læringsdifferentieret indsats med eksempelvis kollegaer, forældre, pårørende eller eksterne parter
- Reflektere over normalitet og afvigelse i det senmoderne samfund, med viden om diagnoser indenfor ADHD og autismespekteret
- Indhente information, beskrive, analysere og vurdere en læringsdifferentieret indsats, der retter sig mod at optimere læring og udvikling for mennesker med social-kognitive vanskeligheder
-
- Du vil få en grundlæggende viden om forskellige former for, og årsager til, social - kognitive udviklingsforstyrrelser, og hvilke forudsætninger det giver mennesket for udvikling og trivsel
- Du kan indhente information, beskrive, analysere, vurdere og iværksætte læringsdifferentierede indsatser, der retter sig mod at øge trivsel og læring for mennesker med udviklingsforstyrrelser af forskellig art
- Du vil få redskaber til at kvalificere din egen praksis, og til at kunne indgå i tværfaglige samarbejder omkring individer med social-kognitive udviklingsforstyrrelser
Målgruppe (Fane indhold)
Modulet er for dig, der arbejder med mennesker med socialkognitive udviklingsforstyrrelser i social - og specialpægagogik
Adgangskrav (Fane indhold)
- En adgangsgivende uddannelse svarende til en kort eller mellemlang videregående uddannelse.
- 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.
Opfylder du ikke de formelle adgangskrav, kan du søge om at blive realkompetencevurderet