Modulet/kurset udbydes desværre ikke i øjeblikket.
Hvordan kan vi nytænke socialt arbejde og styrke lokale fællesskaber – gennem innovation, samskabelse og en projektorienteret tilgang?
Dette diplommodul, der er særligt tilrettelagt med fokus på Innovation, samskabelse, projektledelse og fællesskaber, klæder dig på til at udvikle nye former for social praksis i krydsfeltet mellem borgere, civilsamfund, fagprofessionelle og offentlige organisationer.
Med en projektorienteret tilgang får du konkrete redskaber til at mobilisere aktører og ressourcer i lokalsamfund - og skabe bæredygtige sociale forandringer i fællesskab.
Modulet styrker dine kompetencer til at udvikle og lede innovative løsninger på komplekse sociale problemstillinger.
Projektledelse er både rammen og værktøjskassen.
Samskabelse forstås her som en strategisk og etisk tilgang, hvor aktører – borgere, civilsamfund og professionelle – sammen skaber løsninger, ikke blot deltager i dem.
Det forudsætter gensidighed, refleksion over magtforhold og åbenhed for nye roller og alliancer.
Dette valgmodul på 10 ECTS, er en del af Den sociale diplomuddannelse. Du kan læse valgmodulet som en del af en hel uddannelse eller som et selvstændigt modul.
Om modulet
-
Efter modulet kan du:
- Analysere sociale problemstillinger og potentialer i et samskabelsesperspektiv
- Anvende projektledelsesværktøjer til at identificere og mobilisere ressourcer i og mellem civilsamfund, lokalsamfund og organisationer
- Udvikle og facilitere innovative indsatser på tværs af sektorer gennem en projektorienteret tilgang
- Reflektere kritisk over eget menneskesyn og samfundsforståelse i arbejdet med fællesskaber og lokal forankring
-
- Samskabelse som tilgang i socialt arbejde – teori, modeller og metoder
- Innovation og udvikling i velfærdsprofessioner i et projektperspektiv
- Projektledelse og forandringsprocesser i en social kontekst
- Mobilisering af ressourcer i civilsamfund, organisationer og lokalsamfund
- Fællesskaber og deltagelsesformer – hvem er aktørerne og interessenterne?
- Menneske- og samfundssyn som refleksionsramme for praksis
- Socialt arbejde på flere niveauer: individ, gruppe, lokalsamfund og samfund
- Ulighed, urban marginalisering og modstandskraft
- Aktuelle forskningsperspektiver på fællesskaber, lokalsamfund og mobilisering
Målgruppe (Fane indhold)
Modulet henvender sig til dig, der arbejder med udvikling, ledelse, facilitering eller koordinering i det sociale felt – og som ønsker at styrke din faglige værktøjskasse og kunne sætte retning for nye samarbejder og fællesskaber på tværs- og sammen med - det offentlige, private og civilsamfund i din praksis.
Adgangskrav (Fane indhold)
- En adgangsgivende uddannelse svarende til en kort eller mellemlang videregående uddannelse.
- 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.
Opfylder du ikke de formelle adgangskrav, kan du søge om at blive realkompetencevurderet