Gå til hovedindhold

Kursus Væredygtige unge i naturen

Vil du udvikle dine kompetencer til at mestre en pædagogisk praksis, der fremmer deltagelse, læring og trivsel for børn, unge og voksne i relevante netværk, ved brug af relevante metoder, materialer eller hjælpemidler.

Trods målrettede pædagogiske og terapeutiske indsatser oplever mange anbragte børn og unge fortsat at stå uden for fællesskaber samt uden tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarked. De kæmper ofte med mistrivsel, lavt selvværd, begrænset social deltagelse, mindre fysisk aktivitet og ringere skolepræstationer end deres jævnaldrende.

Dette kursus introducerer en natursocial pædagogisk tilgang, der støtter børn og unge i at opbygge vigtige kompetencer til hverdagen og overgangen til voksenlivet. Gennem involverende aktiviteter i naturen styrkes handlekraft, sociale færdigheder, bevægelsesglæde og madkompetencer – alt sammen med fokus på fællesskab og relationel trivsel.

Kurset er udviklet med afsæt i et udviklingsprojekt og gennemføres i samarbejde med Naturvejlederforeningen Danmark.

Målgruppe

Kurset er for pædagogisk personale på anbringelsessteder for børn og unge

Kurset er på 2 ECTS