Faglig ledelse – en fælles forpligtigelse til kvalitetsudvikling

I Kalundborg har vi valgt at sætte fokus på frisættelse og faglig ledelse som omdrejningspunktet i kvalitetsudvikling af både vores kommunale dagtilbud og folkeskoler. Et flerårigt og langsigtet samarbejde med Professionshøjskolen Absalon har været en central del af dette forløb, hvor formålet har været at give sparring og supervision til hver enkelt skoleleder, som hver dag står i vanskelige ledelsessituationer.

Det skal give mening
Erfaringerne viser, at et pot pourri af løsrevet projekter og velmenende koncepter besluttet på Rådhuset og udrullet til alle folkeskolerne ofte har begrænset effekt for elevernes hverdag. Vi har i Kalundborg Kommune valgt at prioritere praksisnær faglig ledelse med tæt opfølgning og feedback til lærere og pædagoger i forhold til deres faglige tilgang og pædagogiske rammer. Skolelederne står ofte i et krydspres med en skolebestyrelse, medarbejdere, faglige organisationer, elever, politisk niveau og en omverden med klare holdninger og forventninger til folkeskolen. I dette krydspres skal skolelederne udøve faglig ledelse, der giver mening for de fagprofessionelle og har positiv effekt for eleverne.

Reelle forandringer 
Vi har i Kalundborg Kommune været nysgerrige på at skabe nogle rammer, hvor skolelederne i et fortroligt rum har fået ekstern sparring og supervision med fagkonsulenter fra Professionshøjskolen Absalon. Der er også mulighed for sparring og supervision hos fagkonsulenter og ledelseskolleger i den kommunale fagforvaltning, hvilket har både relevans og effekt. Formålet med den eksterne supervision og sparring har været at udvide handlemulighederne og understøttelsen af den faglige skoleledelse for at skabe reelle forandringer i folkeskolen. Der er i ledelsesopgaven helt naturligt indimellem dilemmaer, bekymringer, usikkerheder mv., som kan både fremme og begrænse de substantielle handlinger i hverdagen – og dermed også ambitionerne om positive reelle forandringer for elevernes hverdag. I opgaven med fokus på faglig ledelse er understøttelsen af skolelederne også en anerkendelse af en vigtig og vanskelig ledelsesopgave. 

Faglige resultater 
Forventningerne til effekten af elevernes trivsel, læring og udvikling med tæt faglig ledelse er store. Med den nationale frisættelsesagenda fra Christiansborg så er det åbenlyst forventningen at fremtidens velfærdstilbud forventes at udvikle sig og give mening for borgerne gennem frisættelse og faglig ledelse. Det er en temmelig stor mundfuld både politisk og ledelsesmæssigt i hele styringskæden. 

Professionshøjskolen Absalon har i deres evalueringsrapport om faglig skoleledelse i Kalundborg Kommune konkluderet, at ”der er sket et løft i elevernes gennemsnitlige standpunkt efter 9. klasse på folkeskolerne i Kalundborg Kommune relativt til folkeskolerne på landsplan”. Med andre ord er der noget som tyder på, at god og prioriteret faglig ledelse gør en forskel. 

Ressourcekrævende 
Det er forholdsvist ressourcekrævende at prioritere tilstrækkelig en-til-en supervision og sparring til skolelederne. Supervision og praksisnær sparring giver mulighed for at reflektere over egne ledelsesmæssige styrker og svagheder, hvilket kan fremme rammerne for læring og udvikling på den enkelte folkeskole. Det giver potentielt nye perspektiver og nye prioriteringer sammen med de fagprofessionelle medarbejdere. Derudover kan en-til-en regelmæssig feedback give bedre ledelsesmæssig motivation og engagement i en vanskelig ledelsesopgave i et helt særligt krydspres for de fleste skoleledere. 

Der kan være nogle potentielle udfordringer i allokeringen af kommunale ressourcer på understøttelsen af faglig ledelse. Dels kan det erfaringsmæssigt være vanskeligt at frigøre eksisterende ressourcer til omprioriteringer. Dels kan nye potentielle investeringer i folkeskolen være forbundet med forventninger om flere lærere og pædagoger fremfor styrkelse af de ledelsesmæssige rammer. Det kan med andre ord være vanskeligt at skabe ressourcemæssigt råderum til at prioritere ledelse og/eller forvaltningsunderstøttelse, som hos forældre, elever og offentligheden kan opleves mere perifert fra elevernes direkte hverdag.

Fælles forpligtigelser
I forbindelse med frisættelsen, så er der potentielt begrænset overblik over den samlede indsats på tværs af folkeskolerne, fordi den enkelte skoleleder i samspil med skolebestyrelse og personale prioriterer lokale indsatser. Det giver både en bred og potentiel uensartet variation på tværs af folkeskolerne – og med begrænset overblik på forvaltningsniveau. Tilsvarende er der begrænset overblik og indblik på forvaltningsniveau i forhold til ledelsesmæssige aktuelle dilemmaer og lokale ledelsesmæssige tiltag, når der tilbydes individuel en-til-en sparring og supervision med udgangspunkt i de ledelsesmæssige opgaver som den enkelte skoleleder selv vælger. 

Det er imidlertid væsentligt at der skabes en ledelsesmæssige ramme, så skolelederne som kollektiv er forpligtet til fælles mål. Frisættelsen og lokale prioriteringer er parallelt med ledelsesmæssig ansvarlighed og fælles forpligtigelser for at indfri mål og høj faglig kvalitet. Derfor er ingen skoleledere ”alene hjemme”. Dels indgår den enkelte skoleleder i et forpligtende ledelsesfællesskab på tværs af alle skolelederne i kommunen. Dels understøttes den enkelte skoleleder i dagligdagen af både fagforvaltning og stabsfunktioner. Der vil fortsat være behov for både understøttelse af den praksisnære faglige skoleledelse og samtidig omstilling af fagforvaltningen og stabsfunktionerne til en mere efterspørgselsorienteret understøttelse af de faglige velfærdsledere.

Politiske muligheder og udfordringer 
Når der arbejdes med faglig ledelse som omdrejningspunktet i kvalitetsudviklingen, så er der en potentiel risiko for både det politiske niveau og fagforvaltningen i forhold til at kunne uddybe og forklare de enkelte indsatser på folkeskolerne. Når der indimellem opstår en såkaldt ”sag”, så kan der ikke henvises til en bestemt metode eller tilgang. Med frisættelse og fokus på faglig ledelse, så er der placeret et ansvar og forpligtelse hos vores faglige ledere. Dette åbner imidlertid en risiko over for det demokratisk forankret politiske ansvar, som må henvise til lokale beslutninger og prioriteringer, når der opstår en ”sag”. I forbindelse med frisættelsen af velfærdstilbuddene, så er det derfor en fælles opgave på tværs af presse, offentlighed, faglige organisationer, ledere, medarbejdere og alle andre at passe på de demokratisk forankrede repræsentanter og erindre om forventningerne til rollefordelingen mellem det politiske ansvar og de politiske handlemuligheder i frisættelsen af velfærdstilbuddene, når der indimellem opstår en ”sag”.