Gå til hovedindhold

Faglig ledelse i praksis – sådan bygger man bro med co-facilitering

I andet afsnit af temarækken Faglig ledelse i praksis i podcasten Led, ledere, ledelse handler det om, hvordan man som kommune og fagcenter kan arbejde strategisk med co-facilitering – og hvordan denne tilgang kan understøtte og videreføre arbejdet med faglig ledelse efter et udviklingsprojekt.

I Kalundborg Kommune har man i samarbejde med Professionshøjskolen Absalon arbejdet med et treårigt forsknings- og udviklingsprojekt om faglig ledelse. Som en del af projektet er konsulenter fra kommunen blevet koblet på sparringssamtaler med skoleledere sammen med Absalons konsulenter – en form for co-facilitering, der både har givet læring, ejerskab og mulighed for forankring. 

I denne udgave af Led, ledere, ledelse taler vi om intentionerne bag kofacilitering, erfaringerne undervejs og de dilemmaer og refleksioner, der følger med, når man som konsulent og skoleleder træder ind i nye samarbejdsformer og roller. I studiet er:

  • Rikke Obasi, konsulent i Fagcenter for Børn, Læring og Uddannelse i Kalundborg
  • Charlotte Ebdrup, koordinator i samme fagcenter
  • Tina Baunbæk Joensen, skoleleder på Rørby Skole

Samtalen styres af Mie Wulf Hemmingsen, tidl. lektor ved Professionshøjskolen Absalon.

Lyt til podcasten her:

Vil du bygge oven på din faglighed?

Forandringsledelse

Nye opgaver, nye samarbejder eller en ny organisering. Forandringer skal ledes, samtidig med at den daglige opgaveløsning fortsætter. Men hvordan finder du den rette tilgang til den forandring, du står med? På modulet arbejder du med at igangsætte, lede og gennemføre organisatoriske forandringer. Du undersøger udfordringer fra din egen praksis og bruger teorier og modeller til at vælge og iværksætte begrundede løsninger, også når forandringen kræver samarbejde på tværs.

Gå på opdagelse i Absalons podcastunivers

Få faglig viden og inspiration direkte i øregangene, når og hvor du vil; på cyklen, i bilen, på løbeturen eller mens du vasker op.

Find alle vores podcasts her.