Gå til hovedindhold

KOPI af administrationsb - SLETTES

New header lead text

Om uddannelsen

Uddannelsen er en fuldtidsuddannelse på 3½ år, i alt 210 ECTS-point.

På den første del af uddannelsen følger du et obligatorisk basisforløb.

På den anden del af uddannelsen har du mulighed for selv at sammensætte dit uddannelsesforløb og dermed også skabe din egen uddannelsesprofil.

Gennem dit praktikophold får du rig mulighed for at afprøve det, du har lært i praksis.

Endelig afslutter du din uddannelse med et bachelorprojekt, hvor du får mulighed for at fordybe dig i et selvvalgt område.

Læs mere her

Fremtidsmuligheder

Som professionsbachelor sørger vi for, at du får en uddannelse med en tæt kobling mellem teori og praksis. Det vil sige, at når du er færdig med din uddannelse, er du jobparat. Du vil fra dag ét kunne fungere på enhver arbejdsplads inden for dit arbejdsfelt. Det er det, der gør dig til en attraktiv arbejdskraft. 

En professionsbachelor i offentlig administration ruster dig til en karriere i såvel et ministerium, en kommune, i regionen, EU eller i en privat virksomhed. Mulighederne er mange, og du kan i høj grad selv være med til at skabe dem.

Du vil blive ansat til at udføre mange forskellige typer af administrativt arbejde som fx projektledelse, økonomistyring, kommunikationsopgaver, analyse og udviklingsarbejde, sagsbehandling, politikudvikling og vejlednings- og konsulentopgaver.

Eksempelvis kan du få job i et jobcenter, en HR- eller økonomiafdeling eller en statslig styrelse. Dine kompetencer er dog også efterspurgte i private virksomheder og interesseorganisationer, som f.eks. i en fagforening eller NGO.

Du kan også vælge at videreuddanne dig på universitetet eller efter nogle år på arbejdsmarkedet supplere din uddannelse med fx en diplomuddannelse i ledelse.

Det siger de studerende

Nikoline Kjær Mortensen

Hej, jeg hedder Nikoline, er 27 år og bor i Nykøbing F. 

Jeg startede på uddannelsen i september 2020 og valgte at læse den her uddannelse, fordi den er enormt bred og giver mulighed for at arbejde både i den offentlige og i den private sektor. Jeg kan se mig selv i flere forskellige jobfunktioner i fremtiden. Gerne som enten projektleder, konsulent eller med ledelsesansvar i statsligt regi. 

Hvis du har spørgsmål til mig og min uddannelse, og/eller ønsker du at komme ud på uddannelsen og følge mig en dag som "studerende for en dag", er du velkommen til at skrive til mig på følgende mail: dn20s031@edu.pha.dk.

Nikoline, studerende på uddannelsen

Diana Bergholtz

Mit navn er Diana, og jeg læser til administrationsbachelor i Næstved.

Jeg er 31 år gammel og bor i Nykøbing F. Jeg er oprindeligt uddannet inden for detailbranchen, men da min datter kom til verden, fik jeg brug for en uddannelse, der kunne give mig bedre fleksibilitet i hverdagen. Jeg har altid interesseret mig for samfund og politik, så derfor faldt valget naturligt på administrationsbacheloruddannelsen.

På uddannelsen får man kendskab til samfundets opbygning og alle de problemstillinger, som jeg gerne vil være med til at prøve at løse.

Hvis du har spørgsmål til min uddannelse og/eller ønsker at blive "studerende for en dag", er du velkommen til at skrive til mig på min mail: dn17se025@edu.pha.dk.

Diana, studerende på uddannelsen

Nadja Kiær Waagensen

Hej, mit navn er Nadja, og jeg læser til administrationsbachelor i Næstved og er startet i september 2020.

Jeg valgte denne uddannelse, fordi samfundet interesserer mig, og her får jeg en dybere forståelse for både det politiske, økonomiske og juridiske. Uddannelsen giver uendeligt mange jobmuligheder, så dette er en ekstra bonus ved en interessant uddannelse.

Hvis du har spørgsmål til mig, min uddannelse, og/eller du ønsker at komme ud på uddannelsen og følge mig en dag som "studerende for en dag", er du velkommen til at skrive til mig på følgende mail: dn20s052@edu.pha.dk.

Nadia, studerende på uddannelsen
På uddannelsen lærer jeg blandt andet om politik, offentlig økonomi, velfærdssamfundet, jura, projektstyring, digitalisering og HR, og for hver undervisningsgang er det hele bare blevet mere spændende. Jeg glæder mig personligt til valgmoduler senere på studiet, da det giver mig mulighed for selv at styre min uddannelse lige i den retning, jeg vil til gavn for min fremtidige karriere.
Nadine Brus Kennis
Administrationsbachelorstuderende

Kontakt en studerende

Hør mere om studiet, livet på campus og læs om muligheden for at blive studerende for en dag eller komme til Åbent Hus.