”Det motiverer mig, at jeg selv kan levere fra tanke til produkt”
Efter års erfaring som håndværker, valgte Michael at skifte retning i livet. Ingeniørfaget fanger hans interesse, men hvad gør man, når man samtidig elsker at skabe produkterne med sine egne to hænder? Løsningen fandt han som diplomingeniør i maskinteknologi - og et praktikforløb bekræftede valget.
40-årige Michael er uddannet tømrer, men efter 10 år i faget, kunne han mærke på kroppen, at det ikke var en karrierevej der ville holde til pensionsalderen. Derfor begyndte Michael at lede efter en uddannelse, hvor han kunne dyrke sin nysgerrighed for, hvordan ting fungerer. Det var let at kigge i retning af ingeniør – men hvilken uddannelse?
”Jeg tog nogle adgangskurser for at kunne komme ind på en ingeniøruddannelse, og her møder jeg Jim McLean, der underviser ude på Absalon. Og han inspirerer mig til at undersøge uddannelsen lidt nærmere. Samtidig fik jeg en god kammerat på adgangskurset, som vidste han ville læse maskiningeniør. Det gjorde at jeg tog skridtet”
”Velkommen til – her er første projekt”
Som en del af uddannelsen skal de studerende i praktik. Maskiningeniør er en alsidig uddannelse, hvilket også afspejler sig i hvor forskellige praktiksteder man kan finde, men for Michael var det vigtigt at finde et sted, hvor han kunne arbejde med mange aspekter af faget – især vejen fra tanke og design, til faktisk produktion.
”Jeg har engang arbejdet for en, der har været i praktik hos Kapacitet – og han havde varmt anbefalet stedet. Her kan jeg arbejde med at udvikle og designe prototyper indenfor mange forskellige brancher. Det jeg godt kunne lide fra min tid som håndværker var, at man mødte ind om morgenen og byggede noget, og når man så tog hjem, jamen så kunne man jo virkelig se at man havde skabt noget – dén oplevelse vil jeg gerne holde fast i”
Faktisk nåede Michael knap at komme ind ad døren på sin første dag, før hans første projekt blev præsenteret for ham – en foliesvejser, som ikke fungerede som den skulle:
”Da jeg havde fået rundvisningen, så går vi ind på værkstedet og så får jeg at vide, at der er for meget slør i hovedet – og det kunne de godt tænke sig at jeg gjorde noget ved”
Og netop den måde at arbejde på tiltaler Michael meget – hands-on og tillidsbaseret, hvor løsningen både skal udtænkes og produceres.
På kontoret går halvdelen af gulvpladsen til skriveborde og computerplads, og den anden halvdel til værksteder - så man hurtigt kan gå fra design til produktion.
Forventningerne blev indfriet
Da Michael startede sin uddannelsesrejse til ingeniør, var det 18 år siden han sidst havde siddet på skolebænken. Derfor var det også med visse forbehold og ønsker, at han blev studerende igen:
”Det var ikke fordi jeg havde noget imod at skulle sidde på skolebænken, og lære en hel masse teori dag efter dag, men den her tilgang til uddannelse, som er meget projektorienteret, og hvor man får hænderne i bolledejen så at sige, den tiltaler mig meget. Det med, at man lærer på forskellige måder, og man måske endda får en bedre forståelse for hvordan ting fungerer, når man står med dem i hænderne selv. På den måde stemmer min oplevelse af uddannelsen rigtig godt overens med den måde jeg opfattede den, inden jeg begyndte.”
Et levn fra Michaels tid som tømrer findes i de håndskrevne noter, som han brugte til hurtigt at lave skitser til kunder - dem har han ikke sluppet som maskiningeniør.
En maskiningeniør efter sit eget hoved
Det gør sig også gældende i dagligdagen, hvor Michael endda har oplevet en kollega spørge, om han kan producere løsninger med meget korte varsler:
”Jeg oplevede en torsdag eftermiddag, at en kollega siger til mig, at han har et kundemøde mandag morgen, og virkelig har brug for at kunne præsentere en ekstra løsning på et problem – i dette tilfælde et specialværktøj. Jeg kunne ikke nå at bestille noget hjem, så det var ud i værkstedet og arbejde med hvad jeg havde, og inden jeg gik hjem fredag, havde jeg en prototype på et design. Dét synes jeg er fedt at kunne”.
Med uddannelsen som diplomingeniør i maskinteknologi, ser Michael ind i en fremtid, hvor han i høj grad skal bruge både hovedet og hænderne. Noget som hans tid hos Kapacitet bekræfter:
”Jeg skal både kunne sætte mig ned og tegne prototypen, men derefter skal jeg også kunne gå over i værkstedet og svejse eller skære den – eller hvad det nu kan være. Og det kan man jo også se på stedet her, hvor kontormiljøet ligger side om side med værksteder. Det er meget sigende for hvad en maskiningeniør er for mig.”
Læs mere om uddannelsen til diplomingeniør i maskinteknologi
