Mit hjerte banker for at hjælpe både børn og voksne

Karina Lyneborg er uddannet socialrådgiver fra Absalon og arbejder i dag i Roskilde Kommunes Børn- og Ungeafsnit, hvor hun hjælper børn og unge i udsatte positioner.

Mit hjerte har altid banket for børn, der har behov for hjælp, og voksne omkring dem, som ikke er deres forældre, der kan hjælpe dem til et liv, hvor de sikres tryghed, kærlighed og omsorg.

Før jeg blev socialrådgiver, arbejdede jeg i mange år på anbringelsesområdet i andre funktioner. Her oplevede jeg flere ting, som gjorde, at jeg tænkte, at systemet ikke helt slog til. I min verden var der alt for mange udsatte børn og unge, der havde behov for en støtte, som aldrig rigtig kom.

Jeg blev derfor nysgerrig på feltet og hvordan det ville være at sidde på den anden side af skrivebordet. For jeg havde undervejs mødt rigtig mange virkelig dygtige socialrådgivere og tænkte, at det virkelig måtte være et spændende job. Og da jeg først blev klogere på faget, var det et helt oplagt valg for mig, også selvom det var lidt sent i livet, at uddanne mig til netop socialrådgiver.

Komplekse opgaver med stor betydning
Jeg havde for nylig en børnesamtale ude på en skole. Efter samtalen, på vej ud til min bil, gik jeg forbi en del klasselokaler, hvor der var gang i undervisningen. I et af dem fik jeg øjenkontakt med en ung pige, som havde et lidt tomt blik i øjnene. Der gik mange tanker gennem mit hoved lige der. Jeg ved jo, at der rent statistisk sidder fem børn i hendes klasse, som oplever vold i hjemmet. Er hun mon én af dem? Har hun bare haft en dårlig morgen? Eller keder hun sig?

Man kan vel godt kalde det en arbejdsskade, at jeg får de tanker. For det er jo det, mit arbejde handler om; at spotte udsatte og sikre trivsel, udvikling og omsorg, men man kan altså også se ting, som ikke er der. Derfor er kombinationen af observationer, min faglighed, lovgivning, procedurer og samspillet med andre faggrupper så utroligt vigtig.

Særligt når det handler om børn, er det typisk, at folk synes, at vi socialrådgivere gør for lidt. Og jeg forstår godt, at man tænker sådan. Sager om børn rammer jo vores følelser i voldsom grad, men lige netop derfor er der i de sager risiko for at miste al form for rationalitet og gå direkte i følelsesregisteret. Det er så her, at min erfaring og faglighed, al den viden og de redskaber, jeg har med fra uddannelsen, for alvor kommer i spil.

Det er komplekse opgaver og arbejdsgange, der er forbundet med sådanne sager, og læringskurven er i det hele taget stejl, men det er det, der gør det spændende, og det er den slags sager, hvor man føler, at man virkelig kan gøre en forskel som socialrådgiver.

Ikke bare rullekrave og nøglesnor
Mange tror, at socialrådgivere er sådan nogle med rullekrave og nøglesnor, men alle typer af mennesker, som ønsker at hjælpe samfundets mest udsatte grupper, kan noget i det her fag.

Men det er ikke nemt. Vi skal kunne det hele – med alle. Vi skal både fastholde en autenticitet og autoritet for at kunne skabe tryghed og de rette relationer.

Jeg ville ønske, at folk vidste, hvor spændende uddannelsen er, og hvor højt et fagligt niveau man får. For eksempel er der ikke mange, der tænker over, at det at være socialrådgiver kræver, at man er dygtig til at analysere, reflektere og kommunikere både skriftligt, verbalt og nonverbalt.

Og så ville jeg ønske, at folk vidste, hvor mange gode intentioner der ligger bag de forskellige handlinger og beslutninger, der træffes i en børne- og ungeforvaltning, som den jeg arbejder i.

Jeg er så stolt over at være en del af et fag, hvor man ofte har en afgørende betydning i folks liv, hvad enten det er, når vi træffer den 'rigtige' afgørelse, henviser til et bestemt tilbud eller lukker en sag.

Netop fordi vi kan have så stor betydning for folks liv, er det et krævende fag. Det kalder på en høj faglighed, høj integritet, selvstændighed, vilje, vedholdenhed og evnen til at se muligheder. Man skal evne at være den, der motiverer og skaber muligheder og de bedste forudsætninger for et ligeværdigt liv for mennesker, som på den ene eller anden måde står udenfor det øvrige samfund.