Virksomheder og studerende matches i Biotekbyen
Studerende og virksomheder mødtes til speed(job)dating for på én dag at finde det helt rigtige match til 16 praktikstillinger og 9 studiejobs.

I Biotekbyen arbejdes der hen imod en vision om lokalt at kunne opdyrke de talenter, som byens industri har brug for. Til det formål er der brug for en tæt kobling mellem byens virksomheder og uddannelsesinstitutioner, og det er matchmaking-arrangementet et af mange eksempler på.
Matchmaking på Campus Kalundborg
Absalons Campus Kalundborg, som blev indviet i 2021, lagde rammer til arrangementet, som ud over diplomingeniørstuderende i bioteknologi og maskinteknologi i år omfattede virksomhedsrepræsentanter fra Novo Nordisk, Novozymes og NNE.
På programmet var studiejobs til diplomingeniørstuderende samt praktikstillinger til 5. semesterstuderende på både maskin- og bioteknologi, som alle skal fem måneder i praktik inden det afsluttende bachelorprojekt.
Kamp om de studerende
Atmosfæren var intens og tyk af spændt forventning under arrangementet, som bød på job- og praktik-speeddating – hele 85 samtaler á 15 minutter.
Både virksomhedsrepræsentanter og studerende havde smil på læben. Og med god grund. Næsten alle praktikstillinger og studiejobs blev besat på dagen, og de resterende er i proces.
”Eventet fungerede rigtig godt. De studerende var supergode og meget motiverede, og jeg fik ansat den praktikant, jeg kom efter,” fortæller Carsten Jacobsen, Senior Proces Engineer, Novozymes.
Tommy Alfast fra NNE supplerer:
Begejstringen for Matchmaking-arrangementet var ligeledes at spore blandt de studerende:

Med et højere antal studerende end ledige studiejob og praktikstillinger, var det dog ikke alle, der fik et ansættelsestilbud:
Samarbejde i særklasse
Det tætte samarbejde mellem uddannelse og industri er netop en af fordelene ved at være studerende i Biotekbyen, hvor Absalon bl.a. tilbyder en høj grad af praksisrelateret læring, såsom projektsamarbejde, virksomhedsbesøg, gæsteforelæsninger, mentorforløb mv. i samarbejde med byens virksomheder.
Og det unikke samarbejde mellem uddannelse og industri har stor betydning for de studerende. Bl.a. for spanske Carlota Cano Perez, som fremhæver nærheden til industrien som et fokuspunkt fra en international studerendes perspektiv:

Til Matchmaking-eventet var Carlota til to samtaler, hvoraf den ene udmøntede sig i et kommende praktikophold hos Novo Nordisk Kalundborg.
Matchmaking-arrangementet er organiseret i et samarbejde mellem Biotekbyens virksomheder, Professionshøjskolen Absalon og foreningen Knowledge Hub Zealand.
Diplomingeniøruddannelserne tager 3½ år inklusiv 5 måneders praktik i en virksomhed. Uddannelsen læses på Absalons nybyggede campus i Kalundborg med nye moderne faciliteter, maskinpark og laboratorier og er placeret i hjertet af Biotekbyen i gåafstand fra stationen Biotekbyen - Kalundborg Øst.
Læs mere om uddannelserne:
Diplomingeniør i bioteknologi
Diplomingeniør i maskinteknologi