Gå til hovedindhold

Om uddannelsen til Professionsmaster i pædagogisk-psykologisk rådgivning

På professionsmasteren i pædagogisk-psykologisk rådgivning får du viden og redskaber til at udvikle praksis og styrke børn og unges trivsel, deltagelse og fællesskaber – og til at rådgive og sparre praksisnært med kolleger og samarbejdspartnere.

Du arbejder både med det enkelte barns situation og med de relationer, fællesskaber og rammer, barnet indgår i. Børn og unges egne perspektiver er centrale: Hvordan oplever de hverdagen, hvad er vigtigt for dem, og hvad kan give dem bedre muligheder for at deltage?

Uddannelsens opbygning

Se, hvordan uddannelsen er bygget op, og hvilke faglige områder du arbejder med undervejs.

Skema der viser uddannelsens opbygning

Praksisforløb – fra undersøgelse til udvikling

Praksisforløbet er en integreret del af professionsmasteruddannelsen. Her arbejder du med at undersøge og udvikle pædagogisk praksis med udgangspunkt i en problemstilling, du selv er med til at vælge.

Du er som udgangspunkt tilknyttet det samme praksissted gennem uddannelsen. Det giver dig mulighed for at følge en problemstilling over tid og arbejde med både undersøgelser, analyser og konkrete udviklingstiltag.

Praksisforløbet er ikke traditionel praktik. Du bygger videre på din erfaring som lærer eller pædagog og bruger teori, forskning og metoder til at undersøge og udvikle praksis sammen med andre.

Læs mere om praksisforløbet og dine muligheder for at vælge praksissted

Det får du ud af uddannelsen

Du får blandt andet:

  • Viden om børn og unges perspektiver, udvikling og deltagelsesbetingelser
  • Indsigt i fællesskaber, sociale dynamikker samt in- og eksklusion
  • Redskaber til rådgivning, kommunikation, mødeledelse og praksisnær sparring
  • Metoder til at bruge forsknings- og udviklingsviden i analyse og praksisudvikling.

Du lærer at undersøge komplekse pædagogiske situationer og udvikle nye handlemuligheder. Du bliver bedre til at forbinde forskning og teori med konkrete undersøgelser af hverdagen og bruge den viden til at begrunde, afprøve og kvalificere tiltag, der understøtter både den enkelte og fællesskabet.