Underviser du i naturfag? Har du interesse for koordinering og nytænkning af naturfaglige undervisningsforløb? Varetager du tilmed allerede vejledning og rådgivning af dine fagkolleger? Så skal du måske overveje at uddanne dig til naturfagsvejleder.
Du bliver klædt på til at vejlede fagkolleger, fagteam og ledelse om indhold, metoder og materialevalg i naturfagsundervisning. Du rustes samtidig til at tage initiativ til udvikling af evalueringskultur på skolen inden for naturfag samt til at bidrage til den naturfaglige debat.
På uddannelsesforløbet til Naturfagsvejleder vil du få et grundlag for at kunne varetage en styrende funktioner for skolens naturfagsundervisning. Derudover lærer du at initiere og bidrage til skolens udviklingsplaner på det naturfaglige områder, samt at udvælge og anvende den nye viden og naturfagsdidaktiske forskning i praksis.
Dette valgmodul på 10 ECTS indgår i retningen Naturfagsvejleder i skolen, som er en del af Den pædagogiske diplomuddannelse. Du kan læse modulet som en del af en hel uddannelse eller som et selvstændigt modul.
Modulet kan også indgå i et skræddersyet forløb. - Læs mere her
Om modulet
Målgruppe (Fane indhold)
Modulet er for dig, der er naturfagslærer og har et ønsker at udbygge din viden om fagets tilrettelæggelsesformer og udviklingsmuligheder
Adgangskrav (Fane indhold)
- En adgangsgivende uddannelse svarende til en kort eller mellemlang videregående uddannelse.
- 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.
Opfylder du ikke de formelle adgangskrav, kan du søge om at blive realkompetencevurderet