Del

Om uddannelsen til sundhedsadministrativ koordinator

Vær med til at skabe sammenhængende patientforløb

Igennem 2½ års uddannelse til sundhedsadministrativ koordinator får du en uddannelse, hvor du lærer at arbejde med administration og koordinering i mange sammenhænge.

I løbet af uddannelsen får du viden om blandt andet jura, sundhed og sygdom, kommunikation, teknologi og data. Det brede kendskab bruger du til at løse opgaver lokalt og på tværs af faglige skel i sundhedsvæsenet. Dermed får du en vigtig funktion i patientforløbet.

Undervisningsform

Du kommer undervejs i studiet helt tæt på professionen og får mulighed for at stifte bekendtskab med den virkelighed, hvor sundhedsadministrative koordinatorer arbejder.

Praktik kobler teori og praksis
Under uddannelsen skal du i 9 måneders praktik fordelt på 2 perioder, af 3 og 6 måneders varighed, hvor du får indblik i arbejdet som sundhedsadministrativ koordinator.

Du arbejder med virkelige cases
I selve undervisningen vil case-arbejde fylde meget på uddannelsen. Her tager du udgangspunkt i emner/problemstillinger fra hverdagen ude i professionen og behandler dem ud fra teorien.

Tværfagligt studiemiljø

Som studerende på uddannelsen til sundhedsadministrativ koordinator bliver du en del af Campus Næstved, hvor du også møder administrationsbachelor- sygeplejerske-, fysioterapeut- og ergoterapeutstuderende. Det betyder, at der er gode muligheder for at arbejde på tværs af professionerne.

Uddannelsens grundlæggende opbygning

Uddannelsen er bygget op om følgende 5 faglige kerneområder:

  1. Administration og koordinering
  2. Jura
  3. Sundhed og sygdom
  4. Kommunikation
  5. Teknologi og data

Uddannelsens konstituerende elementer udgøres af 16 fagelementer, herunder to praktikperioder og et afgangsprojekt på sammenlagt 150 ECTS.

1. semester

Kerneområde: Administration og koordinering 1. semester (5 ECTS)

Fagelementet omhandler sundhedsvæsenets organisering og finansiering – nationalt og sektorielt, den professionelles rolle i forhold til ansvarsfordeling og det etiske ansvar i et sundhedsvæsen, der er kendetegnet ved forskellige kulturer inden for de enkelte sektorer, institutioner og professioner.

Indhold: Sundhedsvæsenets organisering og finansiering, kultur, etik og professionsforståelse.

Kerneområde: Sundhed og sygdom 1. semester (5 ETCS)

Fagelementet omhandler folkesundhed, sundhedsopfattelser og sygdoms påvirkning af menneskers hverdagsliv. Fagelementet har fokus på den professionelles samspil med patienter og rolle i forhold til patientinvolvering samt de etiske og kulturelle aspekter i forhold hertil.

Indhold: Folkesygdomme, sundhedsadfærd, hverdagsliv med sygdom og patientinvolvering

Kerneområde: kommunikation 1. semester (5 ECTS)

Fagelementet omhandler grundlæggende begreber og redskaber inden for interpersonel kommunikation. Fagelementet har fokus på kommunikationen med patient og pårørende samt de etiske overvejelser, der knytter sig til den professionelles position.

Indhold: Kommunikationsmodeller, interpersonel kommunikation, professionel service og etik.

Praktik 1. semester (15 ECTS)

Praktikken omhandler samspillet med andre professionelle, mødet med patient og pårørende samt administrativ praksis i sundhedsvæsenet, herunder særligt journalbehandling og patientregistrering.

Indhold: Tværprofessionelt samarbejde, patientservice, journalbehandling og patientregistrering.

2. semester

Kerneområde: Administration og koordinering 2. semester (10 ECTS)

Fagelementet omhandler anvendelse og opfølgning på kvalitetsmål og ressourceoptimering i det daglige arbejde. Fagelementets indhold har desuden fokus på det administrative flow og sammenhæng i patientforløb herunder visitation, udredning, behandling, kontrol, efterbehandling og rehabilitering.

Indhold: Ressourceoptimering, proces– og arbejdsgange, flow, logistik og koordinering, nationale kvalitets- og servicemål.

Kerneområde: Jura 2. semester (10 ECTS)

Fagelementet omhandler de retlige rammer for administration og koordinering inden for det sundhedsfaglige område og udfordringer i forhold til indsamling, opbevaring og videregivelse af data.

Indhold: Juridisk metode, forvaltningsloven, offentlighedsloven, persondataforordningen samt databeskyttelsesloven.

Kerneområde: Sundhed og sygdom 2. semester (10 ETCS)

Fagelementet omhandler kroppens basale opbygning og funktion samt sygdomslære. Fagelementet har fokus på fysiske og psykiske folkesygdomme samt dertil knyttede behandlings- og rehabiliteringsmuligheder.

Indhold: Anatomi, fysiologi, sygdomslære, farmakologi, rehabilitering og sundhedsterminologi.

3. semester

Kerneområde: Administration og koordinering 3. semester (5 ECTS)

Fagelementet omhandler den professionelles rolle som en integreret del af tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde med henblik på at sikre effektive overgange på tværs af professioner, specialer og sektorer.

Indhold: Den professionelles rolle, tværprofessionelle og tværsektorielle samarbejdsrelationer.

Kerneområde: Jura 3. semester (5 ECTS)

Fagelementet omhandler patientrettigheder og sundhedsprofessionelles administrative pligter, herunder dokumentationspligten. Fagelementet har desuden fokus på de retlige rammer i det primære og sekundære sundhedsvæsen, herunder klagesystemet og myndighedernes tilsynspligt.

Indhold: Patientrettigheder, sundhedsprofessionelles pligter, sundhedsloven, serviceloven og retssikkerhedsloven

Kerneområde: kommunikation 3. semester (10 ECTS)

Fagelementet omhandler kommunikation i organisationer samt konkrete kommunikationsteknikker til at fremme samarbejde og håndtere konflikter. Fagelementet sætter desuden fokus på skriftlig kommunikation i organisationen og med patienter.

Indhold: Kommunikation i organisationer, konflikthåndtering, interpersonel kommunikation og skriftlig kommunikation.

Kerneområde: Teknologi og data 3. semester (10 ECTS)

Fagelementet omhandler digitale løsninger til at understøtte arbejdsgange i en sundhedsadministrativ praksis, herunder journalføring og dokumentation som et bidrag til en dataunderstøttet indsats samt teknologisk understøttet kommunikation. Fagelementet indeholder desuden dataregistrering og -udtræk og forståelsen af datas rolle i en organisation herunder efterspørgsel, vurdering og formidling af data.

Indhold: Sundhedsfaglige systemer, dataregistrering og -udtræk, håndtering af persondata i systemer, it-sikkerhed, telemedicin og telesundhed.

4. semester - Praktik

Praktik 4. semester (30 ECTS)

Praktikken omhandler administrativ praksis i sundhedsvæsenet, herunder koordinerings- og planlægningsarbejdet i forbindelse med forløbskoordinering, kvalitetssikring og ressourceoptimering. Praktikken omhandler desuden samspillet med andre professionelle samt mødet med patient og pårørende.

Indhold: Forløbskoordinering, kvalitetssikring og ressourceoptimering, informations- og formidlingsopgaver samt tværprofessionelle opgaver.

5. semester

Kerneområde: Administration og koordinering 5. semester (5 ECTS)

Fagelementet omhandler forandrings- og innovationsprocesser lokalt og på tværs af institutioner og sektorer i sundhedssektoren. Fagelementet retter sig mod forbedringspotentialer og innovation i administrative processer og patientforløb.

Indhold: Forandringsprocesser, innovation, kvalitets- og procesudvikling.

Kerneområde: Sundhed og sygdom 5. semester (5 ECTS)

Fagelementet omhandler samspillet mellem hverdagslivet med sygdom, behandlingsmuligheder og sundhedsvæsnets rolle i forhold til understøttelse af patienters compliance. Fagelementet har desuden fokus på lighed i sundhed, sundhedstilbud og fælles beslutningstagen.

Indhold: Compliance, lighed i sundhed, sundhedstilbud og fælles beslutningstagen.

Kerneområde: Teknologi og data 5. semester (5 ECTS)

Fagelementet omhandler samspillet mellem teknologi, faglighed, opgaver og mennesker og de muligheder og udfordringer, som samspillet medfører. Fagelementet omhandler desuden teknologiske rammebetingelser og tendenser.

Indhold: Den digitale sundhedsforbruger, automatisering og kunstig intelligens.

Det afsluttende eksamensprojekt (15 ECTS)

Det afsluttende eksamensprojekt skal dokumentere den studerendes forståelse af og evne til at reflektere over professionens praksis og anvendelse af teori og metode i relation til en praksisnær problemstilling. Problemstillingen, der skal være central for uddannelsen og professionen, formuleres af den studerende, eventuelt i samarbejde med en privat eller offentlig virksomhed. Institutionen godkender problemstillingen.

Praktikgaranti

På uddannelsen er du sikret en praktikplads gennem hele uddannelsen