Modulet/kurset udbydes desværre ikke i øjeblikket.
Vil du styrke dine kompetencer i arbejdet med brugerperspektiv og ressourceorienterede tilgange i pædagogisk arbejde?
I pædagogisk arbejde med borgere inden for det social- og specialpædagogiske felt er et stærkt brugerperspektiv med fokus på empowerment og resiliens vigtigt i forhold til at arbejde med borgeres livsduelighed. En undersøgende tilgang, der funderer pædagogiske tiltag på systematiske tilgange og metoder er væsentlig - ligeledes er anvendelse og dokumentation af metoder i arbejdet vigtigt i arbejdet med borgeres rettigheder og gode liv.
12 gratis pladser pr. kursus
Arbejder du på et botilbud, et opholdssted, en døgninstitution el. lign.?
Social- og Boligstyrelsen har afsat midler til betaling af deltagergebyret for efteruddannelse af personale på det specialiserede socialområde.
På kurserne kan vi derfor tilbyde 12 gratis pladser. Pladserne er først-til-mølle.
Inden tilmelding skal du udfylde denne blanket, som skal uploades som sammen med din tilmelding
Når tilmeldingen fører dig ind på nemStudie, skal du under betalingsmetode vælge "min arbejdsgiver betaler" (selvom modulet er gratis)
Læs mere om de gratis pladser betalt at midler fra Social- og Boligstyrelsen
Om kurset
-
Når du har deltaget i dette kursus, kan du:
- samarbejde med brugere om at udvikle øget indflydelse på egen livssituation og demokratisk samfundsmæssig deltagelse ved at identificere og styrke brugernes ressourcer og kompetencer.
- indgå i samarbejde med andre professionelle og pårørende om inddragelse af brugernes perspektiver for at fremme indflydelse og selvbestemmelse ved at anvende ressourceorienterede tilgange
- påtage dig ansvar for at planlægge, gennemføre og evaluere indsatser, der fremmer brugernes demokratiske deltagelsesmuligheder og livsduelighed ved at anvende ressourceorienterede tilgange
-
- Viden om betydningen af selvbestemmelse, demokratisk deltagelse og ressourceorientering samt indblik i betydningen af diversitet og udvikling af solidariske fællesskaber-viden om brugerperspektiv, empowerment og livsduelighed, demokratisk organisering og inddragelse
- Viden om metoder til at øge borgeres selvbestemmelse og demokratiske, samfundsmæssige deltagelse
Målgruppe
Modulet er for dig, der er medarbejder på en pædagogisk institution