Brænder du for at udvikle skriftsprogspraksis for unge i uddannelse samt at få redskaber til at indgå i tværfagligt samarbejde, skal du tage dette modul.
Med viden om læsevejledning får du en central rolle for såvel den brede elevgruppe samt elever i skriftsprogsvanskeligheder. Du får vejledningskompetence inden for formativ anvendelse af test og fagintegreret skriftsprogsundervisning, samt forskningsbaseret viden om handlemuligheder og tiltag inden for den specialpædagogiske støtte, herunder læse-/skriveteknologi.
Modulet klæder dig på fagligt til at analysere, vurdere og reflektere over metoder og didaktik i læse- og skriveundervisningen og herfra vejlede kolleger og ledelse om relevante tiltag og handlemuligheder på et systematisk grundlag.
Dette valgmodul på 10 ECTS indgår i retningen Undervisning og vejledning for unge og voksne, som er en del af Den pædagogiske diplomuddannelse. Du kan læse modulet som en del af en hel uddannelse eller som et selvstændigt modul.
Om modulet
-
- Du får teoretisk viden om observations- og vejledningsteori samt didaktik og metoder i skriftsprogsundervisningen
- Du far værktøjer til at planlægge, koordinere, udvikle og evaluere læseindsatser i ungdomsuddannelser
- Du får kendskab til forskellige elev- og lærerkulturer, herunder forskningsbaseret viden om skriftsprogsvanskeligheder
-
- Tværfagligt samarbejde
- Didaktisk og strategisk anvendelse af læse-/skriveteknologi
- Færdigheder inden for vejledning af unge og kolleger
- Indgående viden om metoder i skriftsprogsundervisning og faglig læsning og skrivning
Målgruppe (Fane indhold)
Modulet er for dig, der er lærer i gymnasiesektoren og ønsker at få nye kompetencer til at udvikle, rådgive, vejlede, koordinere og lede arbejdet med indsatser for elever i læse- og skrivevanskeligheder
Adgangskrav (Fane indhold)
- En adgangsgivende uddannelse svarende til en kort eller mellemlang videregående uddannelse.
- 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.
Opfylder du ikke de formelle adgangskrav, kan du søge om at blive realkompetencevurderet