Modulet/kurset udbydes desværre ikke i øjeblikket.
Vil du styrke patientsikkerheden, optimere kvaliteten og skabe bedre teamkommunikation i ortopædkirurgien? Så er dette specialiserede modul skabt til dig.
Dette modul giver dig værktøjerne til at arbejde målrettet med patientsikkerhed og kvalitetsudvikling i ortopædkirurgiske operationsforløb. Du lærer at planlægge, gennemføre og evaluere konkrete forbedringsprojekter i din egen afdeling, så du kan skabe målbare forbedringer i praksis.
Undervisningen kombinerer teori og cases med fokus på ortopædkirurgiske patientforløb – herunder teamkommunikation og klinisk lederskab.
Dette valgmodul på 10 ECTS indgår i retningen Professionspraksis, som er en del af Den sundhedsfaglige diplomuddannelse. Du kan læse modulet som en del af en hel uddannelse eller som et selvstændigt modul.
Modulet kan også indgå i et skræddersyet forløb. - Læs mere her
Om modulet
-
Det får du ud af modulet
- Kompetencer til at identificere og gennemføre kvalitetsforbedringer, der øger patientsikkerheden
- Større sikkerhed i rollen som sygeplejerske med udvidet funktioner
- Styrket evne til at omsætte evidens til praksis, herunder evnen til at lede og facilitere projekter på afdelingen.
- Samarbejds- og kommunikationskompetencer, der skaber mere effektive og sikre forløb i det tværfaglige team.
-
Fagligt indhold
- Forbedringsarbejde med afsæt i egen praksis
- Kvalitet og patientsikkerhed i ortopædkirurgiske forløb
- Tværfagligt teamsamarbejde og kommunikation i operationsforløbet
- Klinisk lederskab, selvledelse og dokumentation i udvidet sygeplejepraksis
Målgruppe (Fane indhold)
Modulet er målrettet erfarne ortopædkirurgiske sygeplejersker (gerne 5+ års erfaring), som ønsker at styrke kvaliteten og patientsikkerheden i deres afdeling. Det er ideelt for dig, der vil tage et fagligt lederskab, drive udviklingsprojekter og være en central del af forbedringsarbejdet i ortopædkirurgisk praksis.
Adgangskrav (Fane indhold)
- En adgangsgivende uddannelse svarende til en kort eller mellemlang videregående uddannelse.
- 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.
Opfylder du ikke de formelle adgangskrav, kan du søge om at blive realkompetencevurderet