Modulet har fokus på de arbejdsprocesser, der er grundlæggende for at skabe sammenhæng i den sundhedsfaglige indsats i forbindelse med forebyggelse, sundhedsfremme og rehabilitering. Den studerende opnår kompetencer til at skabe rammer for koordinering, samarbejde og kommunikation på tværs af forskellige sektorer med henblik på at understøtte borgere og pårørende og deres oplevelse af sammenhæng.
Dette valgmodul på 10 ECTS er en del af Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis . Du kan læse modulet som en del af en hel uddannelse eller som et selvstændigt modul.
Modulet kan også indgå i et skræddersyet forløb. - Læs mere her
Om modulet
-
Når du har gennemgået dette modul, har du:
- Viden og forståelse for sundhedsvæsenets opbygning, rammer og vilkår og den betydning disse har for koordineringen af indsatsen
- Viden om og forståelse for hvad der kendetegner et professionelt tværfagligt og tværsektorielt samarbejde. Viden om og forståelse for borgere og pårørendes perspektiv og hvordan disse støttes i oplevelsen af sammenhæng
- Viden om og forståelse for kommunikationens betydning for samarbejdet med borgeren, pårørende, kolleger og øvrige samarbejdspartnere
Du kan:
- Vurdere planlægning og koordinering af sammenhængende forløb
- Anvende teorier og metoder der fremmer oplevelsen af sammenhæng
- Formidle praksisnære problemstillinger og løsninger til borgere og samarbejdspartnere
- Planlægge og koordinere indsatser i sammenhængende forløb
- Indgå i udviklingsorienterede situationer i sammenhængende forløb
- Håndtere konfliktsituationer opstået i forbindelse med samarbejde om det sammenhængende forløb
-
Teori og metode der knytter sig til følgende temaer:
- Rammer og vilkår for koordineringen af den tværfaglige og tværsektorielle indsats
- Tværfagligt samarbejde med afsæt i egne og andres kompetencer
- Borgere og pårørendes oplevelse af sammenhæng og redskaber til understøttelse af denne Kommunikationens betydning for samarbejde i det sammenhængende forløb
Målgruppe (Fane indhold)
Modulet er for dig der arbejder inden for social- og sundhedsområdet, det pædagogiske område eller steder hvor det sundhedsfaglige har relevans. Du kan fx have en baggrund som social- og sundhedsassistent, sygeplejer eller pædagogisk assistent.
Adgangskrav (Fane indhold)
For at blive optaget på uddannelsen skal du have bestået en af følgende uddannelser:
- En relevant erhvervsuddannelse
- En relevant Grunduddannelse for voksne (GVU)
- En gymnasial uddannelse
- En anden relevant uddannelse minimum på niveau som 1-3
Desuden skal du have 2 års relevant erhvervserfaring