Diplommodul for dig der er er uddannet pædagog og som arbejder med de yngste børn.
Diplommodulet har sit fokus på barnets første 1000 dage, og er en del af et kompetenceløft vedrørende projektet ”1000-dages-programmet – en bedre start på livet”. Diplommodulet bestræber sig på at kvalificere den studerende til at kunne identificere og håndtere komplekse problemstillinger vedrørende sårbarhed og udsathed relateret til tidlig indsats for de yngste børn på grundlag af den styrkede pædagogiske læreplan.
Forskning viser, at mange grundlæggende og vigtige kompetencer i høj grad udvikles i barnets første 1.000 dage. Allerede i vuggestuer kan der ses signifikante forskelle i børns sociale, emotionelle, sproglige og tidlige matematiske kompetencer. Både ved 3-årsalderen og ved skolestart er kompetenceforskellene helt op til to år mellem de svagest stillede børn og gennemsnittet. Og forskellen er den samme gennem skoletiden. Styrket fokus på børn i udsatte positioners første 1.000 dage kan være med til at mindske disse forskelle
Dette valgmodul på 10 ECTS indgår i retningen Pædagogisk og socialpædagogisk arbejde, som er en del af Den pædagogiske diplomuddannelse. Du kan læse modulet som en del af en hel uddannelse eller som et selvstændigt modul.
Modulet kan også indgå i et skræddersyet forløb. - Læs mere her
Om modulet
-
Det er målet at du:
- Kan initiere udviklingsstøttende relationsarbejde med en særlig opmærksomhed på de yngste børns grundlæggende behov for, ret til samt mulighed for deltagelse, trivsel, læring og udvikling i fællesskabet
- Kan indgå i ressourceorienteret samarbejde med kollegaer, forældre og tværprofessionelle instanser både forebyggende og ved målrettede, helhedsorienterede indsatser i forhold til børn og familier i udsatte positioner
- Kan indgå i samarbejde omkring det enkelte barns trivsel, læring, udvikling og dannelse med en særlig opmærksomhed på familiens deltagelsesmuligheder samt deltagerforudsætninger
- Kan anvende erfaring, viden og teorier til belysning af roller og positioners betydning samt håndtering af dilemmaer forbundet med samarbejdet omkring de yngste børn i udsatte positioner
- Kan i samarbejde med leder og kolleger tilrettelægge et forebyggende og inkluderende pædagogisk læringsmiljø af høj kvalitet, der medtænker barnets og familiens perspektiver og situation
- Kan indgå i og skabe rammer for forældresamarbejde i forhold til de yngste børn i udsatte positioner.
-
- Viden om resiliens og sårbarhed, indsigt i risiko- og beskyttelsesfaktorer samt socioøkonomiske- og kulturelle in- og eksklusionsmekanismer i arbejdet med de yngste børn fra familier i udsatte positioner
- Indsigt i teorier og viden om barnets udvikling, tilknytning, relationer og samspil i de tidlige år med betydning for chancelighed og deltagelsesmuligheder gennem livet
- Kan reflektere over relationsarbejdets forebyggende og udviklingsstøttende funktion i arbejdet med børn og forældre fra familier i udsatte positioner
- Kompetencer til at iagttage, analysere, begrunde og udvikle særlige trivsels- og udviklingsfremmende metoder og indsatser for de yngste børn, individuelt og i børnegruppen.
Målgruppe (Fane indhold)
Modulet er for dig, der er pædagog i dagtilbud og som arbejder med de yngste børn.
Adgangskrav (Fane indhold)
- En adgangsgivende uddannelse svarende til en kort eller mellemlang videregående uddannelse.
- 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.
Opfylder du ikke de formelle adgangskrav, kan du søge om at blive realkompetencevurderet