Modulet/kurset udbydes desværre ikke i øjeblikket.
Styrk din kollegiale vejledning, og skab rum for samarbejde og fælles faglighed i dagtilbud og dagpleje. På dette modul får du metoder til at håndtere faglig uenighed, navigere i krydspres og understøtte en kultur præget af tillid og tryghed.
Hvordan kan du vejlede kolleger, når faglige perspektiver mødes, tiden er knap, og der ikke er enkle svar? I dagtilbud og dagpleje kræver det blik for læring, relationer og samarbejdets vilkår. Med børneperspektiver i centrum kan faglig uenighed skabe refleksion og udvikling.
På diplommodulet Vejledning, samarbejde og fælles faglighed arbejder du med læring og vejledningsmetoder tilpasset kollegers faglige forudsætninger. Du undersøger gruppedynamikker, magtrelationer og etiske dilemmaer og lærer at facilitere sparring og refleksion i komplekse processer.
Med afsæt i hverdagsnære og svære situationer arbejder du med konflikthåndtering og faglige fællesskaber, hvor uenighed bruges konstruktivt. Du får blik for krydspres, politisk styring og professionel dømmekraft med fokus på dit etiske ansvar over for børn, forældre og kolleger. Målet er at understøtte pædagogisk kvalitet og samarbejde præget af tillid og tryghed.
Dette valgmodul på 10 ECTS indgår i retningen Dagplejepædagogen som faglig rollemodel og vejleder, som er en del af Den pædagogiske diplomuddannelse. Du kan læse modulet som en del af en hel uddannelse eller som et selvstændigt modul.
Modulet kan også indgå i et skræddersyet forløb. - Læs mere her
Om modulet
-
Det får du ud af modulet
Når du har gennemført modulet:
- Har du viden om læring, kollegial vejledning, gruppedynamikker, magtrelationer og etik og deres betydning for samarbejde, faglig udvikling og pædagogisk kvalitet
- Kan du tilpasse vejledningsmetoder til kollegers forskellige faglige forudsætninger og facilitere sparring og refleksion, der styrker fælles faglighed i komplekse processer og under krydspres
- Kan du håndtere konflikter og skabe rammer for samarbejde, hvor faglig uenighed bruges konstruktivt, og refleksion over praksis understøttes af tillid og tryghed
- Kan du vejlede i hverdagsnære og svære situationer med begrænset tid og børneperspektiver i centrum og navigere mellem politisk styring, professionel dømmekraft og etisk ansvar over for børn, forældre og kolleger
-
Fagligt indhold
- -Læring og kollegial vejledning – differentierede vejledningsmetoder, der tager højde for forskellige faglige forudsætninger og understøtter pædagogisk kvalitet i dagtilbud og dagpleje.
- Gruppedynamikker, magtrelationer og konflikthåndtering – samarbejde i pædagogiske teams og faglig uenighed som afsæt for udvikling af praksis.
- Kollegial sparring og fælles faglighed – facilitering af refleksion og læring i åbne og komplekse processer og håndtering af krydspres.
- Etik og faglige fællesskaber – vejledningsrelationer og en samarbejdskultur, der fremmer tillid, tryghed og fælles refleksion over praksis.
- Vejledning under hverdagens vilkår – børneperspektiver, begrænset tid og svære situationer samt etisk ansvar og professionel dømmekraft i en politisk styret praksis.
Målgruppe (Fane indhold)
Modulet er for dig, der arbejder med eller skal varetage kollegial og pædagogisk vejledning, faglig sparring og praksisudvikling i dagtilbud eller dagpleje. Du kan eksempelvis være pædagog, pædagogisk vejleder, fagligt fyrtårn, dagplejepædagog eller pædagogisk konsulent.
Adgangskrav (Fane indhold)
- En adgangsgivende uddannelse svarende til en kort eller mellemlang videregående uddannelse.
- 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.
Opfylder du ikke de formelle adgangskrav, kan du søge om at blive realkompetencevurderet