Arbejdet med traumatiserede kræver klarhed hos socialrådgiveren

Traumatiserede flygtninge kan være vanskelige at arbejde med for socialrådgivere, for ingen traumer er ens, og de kan udmønte sig i både psykiske, sociale og fysiske vanskeligheder.

Konsekvensen er ofte, at de traumatiserede flygtninge ikke får den hjælp, de har brug for, og det har stor betydning for deres relation til arbejdsmarkedet og deres generelle integration i Danmark.

Her er tre pointer fra podcasten:

1. Traumatiserede flygtninge kan være vanskelige at møde som fagperson

De traumatiserede flygtninge er blandt de mest belastede i den psykiatriske sektor, og det betyder, at deres sociale og helbredsmæssige udfordringer er tæt sammenvævede, hvilket giver nogle meget komplekse problemstillinger, som socialrådgiveren skal forholde sig til.

De traumatiserede flygtninge kan for eksempel være påvirkede både socialt, psykologisk og fysiologisk, og det kan for socialrådgiveren være vanskeligt at favne kompleksiteten i traumerne.

Ude i praksis er målgruppen også særligt vanskelig at arbejde med, fordi de mennesker, det drejer sig om, sjældent skilter med, at de har diagnosen, og de diffuse symptomer gør, at den kan være vanskelig at få øje på for socialrådgiveren.

Konsekvensen kan være, at socialrådgiveren nogle gange bruger forudindtagede forklaringsrammer, for eksempel kulturelle, til at forklare personens tilstand, selvom det i virkeligheden skyldes traumer. Det kan for eksempel være, hvis personen er modvillig i forhold til at tage et arbejde. 

2. Fagpersonen skal være nysgerrig på det enkelte menneske

For at ikke at vurdere borgeren ud fra en forudindtaget forklaringsramme, er det vigtigt, at socialrådgiveren er nysgerrig på det enkelte menneske, som han står overfor.

Et første skridt er at forstå belastningsgraden, og hvor komplekst og belastende det er for individet og familien at leve med traumer.

Samtidig er det vigtigt, at socialrådgiveren er bevidst om, at der er en lang række ”triggere”, som kan udløse den traumatiseredes symptomer. Det kan for eksempel være bestemte lyde eller situationer. Derfor skal man som socialrådgiver være bevidst om, at man skal skabe de rette rammer, som tager hensyn til den enkeltes situation.

Det er også vigtigt at huske, at langt de fleste af de traumatiserede flygtninge har et stort ønske om at komme i beskæftigelse. De vil gerne bidrage til fællesskabet og være en del af fællesskabet, selvom det er svært for dem. 

3. Klarhed er vigtig for at kunne hjælpe traumatiserede flygtninge

Der opstår ofte forvirring i forholdet mellem socialrådgiveren og den traumeramte. Noget der tit ses er for eksempel, at den traumatiserede har sagt ja til at deltage i et forløb men så ikke dukker op.

Det kan være svært at få greb om den situation som socialrådgiver, og det er også noget af det, der kan betyde, at borgeren bliver længe i systemet.

Her drejer det sig ofte om, at den traumatiserede flygtning ikke forstår, hvad det er for et forløb, de er med i, og hvorfor de er det. Det kan blandt andet handle om rammerne, men også om manglende forståelse for sproget, som socialrådgiveren tager for givet, at de har.

Derfor er det vigtigt at skabe klarhed, og at socialrådgiveren sikrer sig, at borgeren faktisk forstår, hvad det er, der foregår.

Her kan man for eksempel bruge tolke og gøre mere ud af at fortælle, hvad formålet med møderne faktisk er. Og så skal man tage sig tid til at lytte til borgeren og høre, hvad de selv fortæller.