HR-konsulent på Slagelse Sygehus
Det kræver et skarpt blik på styring og ledelse, når trådene skal samles på Slagelse Sygehus. Og netop dét er specialet hos de administrationsbachelorer, der arbejder på stedet.
”Her på stedet er der mennesker med mange forskellige slags uddannelser og baggrunde, men som leder ser jeg en stor styrke i at have mange forskellige blikke på, hvordan en opgave kan løses. Det er sådan, vi får løst dem bedst muligt,” siger Lene Daugaard, der er leder af HR, Uddannelse og Forskningsafdelingen på Slagelse Sygehus.
På Slagelse Sygehus går hverdagen ofte hurtigt. Læger, sygeplejersker, jurister og alle mulige andre specialiserede faggrupper skal sammen få organisationen til at virke så effektivt som muligt.
”Her på stedet er der mennesker med mange forskellige slags uddannelser og baggrunde, men som leder ser jeg en stor styrke i at have mange forskellige blikke på, hvordan en opgave kan løses. Det er sådan, vi får løst dem bedst muligt,” siger Lene Daugaard, der er leder af HR, Uddannelse og Forskningsafdelingen på Slagelse Sygehus.
En af nuancerne på det, Lene Daugaard omtaler som ”ressource-paletten” er administrationsbachelorerne, som indtager en væsentlig rolle på sygehuset.
”Det specielle ved vores administrationsbachelorer er, at de har et administrativt blik, og at de er meget allround, samtidig med at de har et skarpt blik på styring og ledelse,” forklarer Lene Daugaard.
Næsten overvældende
Sabina Jacobsen startede som HR-konsulent på Slagelse Sygehus for tre år siden, da hun blev færdiguddannet som administrationsbachelor på Professionshøjskolen Absalon.
I dag arbejder hun blandt andet med personalehåndtering, og hun understøtter afdelingslederne, når de for eksempel har spørgsmål omkring personalesager og overenskomster.
”Det her er faktisk jobbet, jeg drømte om, da jeg var studerende,” siger Sabina Jacobsen, og fortæller at det næsten var overvældende at komme ind i sygehusverdenen, hvor der hele tiden sker så meget, og der er så mange led i organisationen.
”Heldigvis har jeg nogle dygtige og erfarne kollegaer, der altid vil hjælpe, hvis jeg har spørgsmål.”
”Jeg har nogle helt grundlæggende ting med fra uddannelsen på Absalon, for eksempel forståelsen af, hvordan den offentlige sektor virker og hænger sammen, som virkelig kommer i spil her i jobbet. Derfor er jeg også glad for al den tillid, der bliver givet til mig, og det ansvar jeg har fået her på sygehuset,” fortæller Sabina Jacobsen.
Specialiseret viden
Lene Daugaards erfaring er, at administrationsbachelorerne går til de administrative opgaver meget mere generelt og tværgående end for eksempel en fagspecialiseret jurist – og at de derfor får en meget vigtig og samlende rolle.
”Sabina holder for eksempel styr på forskellige uddannelsesforløb, hvor det er hende med overblikket, som har styr på sagerne. Det er noget af det, vores administrationsbachelorer er rigtig gode til.”
For Sabina Jacobsen er det især i arbejdet med personalesagerne, at hun kan mærke, at hun kan byde ind med sig faglighed.
”Jeg har nogle helt grundlæggende ting med fra uddannelsen på Absalon, for eksempel forståelsen af, hvordan den offentlige sektor virker og hænger sammen, som virkelig kommer i spil her i jobbet. Derfor er jeg også glad for al den tillid, der bliver givet til mig, og det ansvar jeg har fået her på sygehuset,” fortæller Sabina Jacobsen.
”Og når jeg ser, hvordan min specialiserede viden konkret hjælper for eksempel læger, sygeplejersker og afdelingsledere, så er det meget tilfredsstillende.”