Hvornår er vi kreative? - tre definitioner på kreativitet.

Vi taler alle sammen om kreativitet – men hvad går kreativitet egentlig ud på? Og hvordan hænger kreativiteten, vi ser hos barnet i børnehaven, sammen med den kreativitet, vi ser hos kunstnere og videnskabsmænd som Mozart og Niels Bohr?

Det fortæller Mikkel Snorre Boysen, der er ph.d. og docent på Center for Pædagogik og forfatter til bl.a. ’Vovemod og handlekraft: Om kreativitet, æstetik og skabende pædagogik’ (2020), om, i denne uges udgave af PædTalks.

Du kan læse nogle af hans pointer her:

Kreativitet kan defineres enten som et kreativt produkt eller en kreativ proces, og her handler det om et kreativt produkt. Det kan vi definere ved at bruge tre indgangsvinkler:

1. Kreativitet handler om noget, der er nyt og værdifuldt.

For eksempel er en stol værdifuld, fordi man kan sidde på den, men selve dens koncept er ikke nyt. Og derfor er den ikke kreativ – medmindre designet er helt nyt og banebrydende. På samme måde er ikke alt nyt værdifuldt, og derfor ikke nødvendigvist kreativt.

Men der er et problem. For hvem er det egentlig, der afgør, hvad der er nyt, og hvad der er værdifuldt?

2. Vi skal se kreativitet som en social konstruktion.

For at noget er kreativt, så skal det laves af nogle individer indenfor et såkaldt vidensdomæne, der har bestemte regler og teknikker. Vidensdomænet kan for eksempel være musik eller matematik.

Inden for domænet er det så op til det sociale felt – folk der ved særligt meget om vidensdomænet, som for eksempel professorer eller musikanmeldere – om noget anerkendes som kreativt.

Men der er igen et problem. For det er typisk folk som Mozart og Niels Bohr, der passer ind i modellen her. Så hvad med kreativiteten, som ikke anerkendes af eksperterne? Det kan for eksempel være børnene i børnehaven, der sidder og opdigter historier. 

3. Vi skelner mellem kreativitet med lille k og Kreativitet med stort K.

Kreativitet, med stort K, var det vi så i modellen med Mozart og Niels Bohr, og kreativitet med lille k er hverdagskreativiteten.

Det afgørende er så, at den første definition, vi lavede, stadig gælder:

Kreativitet handler om noget, der er nyt og værdifuldt – men det behøver kun at være det ud fra et individuelt perspektiv. Som når barnet tegner noget i børnehaven, hun ikke har prøvet at tegne før. 

Mikkel Snorre Boysens 3 råd til at fremme kreativiteten hos børn:

1. Lad børnene fordybe sig.
   
   Børn har brug for at øve sig, og det er derfor fint, at de tegner den samme tegning igen og igen, Man kan efterfølgende skubbe til børnenes kreativitet ved at komme med spørgsmål som: ”hvordan ville tegningen se ud, hvis vejret var rigtigt koldt?” 
2. Inspirerer børnene.
   
   For at børn kan udvikle kreativitet, har de brug for viden og erfaring inden for mange forskellige områder.
3. Skab et trygt miljø.
   
   Vi forstår vores egen kreativitet ud fra, hvordan vi ses på af mennesker omkring os. Hvis vi skal turde tage chancer og eksperimentere, skal vi føle os støttet af vores venner og pædagoger.