På dette modul arbejder vi med mennesker og gensidig forståelse af hinanden. Vi ser på dine relationer til medarbejdere, kollegaer, ledere, kunder, brugere, samarbejdspartnere og andre i dit netværk. Og på din egen andel både i de relationer, der går godt, og de relationer, der går mindre godt.
Vi går på opdagelse i teorier om personlighedsudvikling, og undervejs i modulet udvikler du dine selv- og medledelseskompetencer til at begå dig i komplekse relationer. Vi klæder dig på i forhold til at skabe og fastholde motivation sammen med medarbejderne - også under højt arbejdspres. Vi arbejder med modet til at lede igennem relationerne, bl.a. ved øget forståelse af vores tankemønstre og af, hvordan vores tanker påvirker vores handlinger og relationer. Modulet inviterer dig til at gå tæt på dig selv, så vær forberedt på at se dig selv og dine mønstre i øjnene.
To moduler i et samlet forløb
Dette modul indgår et uddannelsesforløb som består af to moduler fra Diplomuddannelsen i ledelse (Ledelse i relationel kompleksitet og Ledelse og facilitering), uddannelsesforløbet giver dig dermed samlet set 10 ects points fordelt på 2 gange 5 ects.
Det er derfor vigtigt, at du sørger for at tilmelde dig begge moduler separat. Der vil også være 2 separate eksamener – den ene vil være skriftlig, og den anden vil være mundtlig. Men undervisningen vil være tilrettelagt, så du oplever modulernes sammenhængskraft, og vi anbefaler derfor at du tilmelder dig begge to. Læs mere om forløbet her
Tid
3 - 4 februar, 2. - 4. marts og 7.-8. april 2026
kl. 8.30 - 15.30 efterfølgende dag
Sted:
Hotel Klinten, Søndervej 8, 4673 Rødvig, Stevns
Pris:
Kr. 14.250 pr. modul (Pris ændring kan forekomme)
Tilmelding:
Husk at tilmelde dig begge moduler!
Dette valgmodul på 5 ECTS er en del af diplomuddannelsen i ledelse. Du kan læse modulet som en del af en hel uddannelse eller som et selvstændigt modul.
Modulet kan også indgå i et skræddersyet forløb. - Læs mere her
Om modulet
-
Modulet giver dig som leder ”ro på indersiden”, så du kan indgå i mange og nogle gange uforudsigelige relationer. Ledelse sker i relationen. Jo mere indsigt du har i, hvordan du indgår i relationer med andre, hvordan jeres relationer er formet, og hvordan relationerne former din og andres identitetsskabelse, desto bedre kan du nå medarbejderne. Modulet giver dig indsigt i, hvad der kan tricke uhensigtsmæssige handlinger hos dig og andre, og dermed spænde ben for gensidig tillid og motivation.
På dette modul får du
- Viden om teorier og metoder til forståelse af identitet og relationelle kompetencer i hverdagens kompleksitet
- Kompetencer til selvledelse og medledelse samt evne til bevidst at indgå i relationer med kolleger, samarbejdspartnere, brugere etc.
- Værktøjer til at udvikle handleplaner, der understøtter udviklingen af disse kompetencer.
Du får kompetencer til at øge dit nærvær som leder, så du søger viden om medarbejdernes oplevelse fx af hverdagen og arbejdspres eller hvor det særligt er, at skoen trykker. Målet er, at du tidligt fornemmer, hvornår der opstår negative mønstre.
-
Vi har fokus på at øge bevidstheden om, hvordan du selv indgår og skaber mening og udvikling ift. arbejdet med mennesker og forståelsen af hinanden.
På modulet arbejder vi bl.a. med teorier, der omhandler
- konflikter
- psykologisk sikkerhed
- motivation
- mentalisering
- mindfulness
Vi sætter lys på kompleksiteten i konflikter, og vi arbejder med psykologisk sikkerhed og sidst men ikke mindst med, hvordan du motiverer dine medarbejdere. Alt sammen med afsæt i en forståelse af verden og organisationer som komplekse størrelser.
Vi folder ledelsesbegrebet ud, og anskuer ledelse som social og distribueret praksis.
Turbo
Dette valgmodul udbydes også som turbomodul. Turbo er for dig, der ønsker et kortere og mere intensivt forløb. I stedet for 4 adskilte undervisningsdage, er forløbet planlagt som 2-dages internat efterfulgt af en enkelt undervisningsdag på et senere tidspunkt.
Når modulet udbydes som 'turbomodul' er det for at højne intensiteten i vores nærvær, så vi i højere grad aktivt oplever det, vi teoretisk fokuserer på. Formen kræver en del forberedelse og mulighed for at være 100% til stede de første to dage.
Vi indleder med et 2-dages internat i naturskønne omgivelser, hvor vi får rig mulighed for at fordybe os i bevidstheden om vores relationelle landskab, og hvor vi kan arbejde med mindfulness i naturen. Vi får maden serveret og sengen redt, så vi har mulighed for at skifte til det langsomme gear og skabe rum til fordybelse og refleksion.
Målgruppe (Fane indhold)
Modulet er for dig, der er leder og ofte skal navigere i komplekse relationer til f.eks. medarbejdere, andre ledere, kunder og samarbejdspartnere.
Adgangskrav (Fane indhold)
- En adgangsgivende uddannelse svarende til en kort eller mellemlang videregående uddannelse.
- 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.
Opfylder du ikke de formelle adgangskrav, kan du søge om at blive realkompetencevurderet