Økonomistyring handler om at tage ejerskab, så du sikrer, at flest mulige ressourcer går til de aktiviteter, som giver størst værdi.
På modulet kan du opleve effekten af og tilfredsstillelsen ved at blive fortrolig med økonomi og gøre styringen til en holdsport – en holdsport, hvor det er jeres faglighed og ønsker, der styrer økonomien og ikke omvendt.
Dette valgmodul på 5 ECTS er en del af Diplomuddannelsen i Ledelse. Du kan læse modulet som en del af en hel uddannelse eller som et selvstændigt modul.
Modulet kan også indgå i et skræddersyet forløb. - Læs mere her
Om modulet
-
Økonomisk ledelse handler om, at du som leder:
- har kendskab til den større samfundsøkonomiske dagsorden.
- mestrer økonomistyringens sprog.
- har et skarpt analytisk blik for dine tildelte ressourcer og dit budgets styrbarhed og træffer aktive valg herudfra.
Altid med kerneopgaven som fixpunkt og jeres faglighed som kompas.
Økonomistyring er et mulighedsskabende rum for dig som leder. Ved hjælp af den rette værktøjskasse kan du skabe og lede økonomistyringsprocesser, som dine medarbejdere oplever som nærværende, involverende og understøttende kerneopgaven, så I i fællesskab når i mål.
-
På modulet får du
- viden om teorier, begreber og metoder vedrørende økonomiske styringsværktøjer og -praksisser.
- kompetencer til at analysere og vurdere din ledelsespraksis og dit budget – med udgangspunkt i et samfundsøkonomisk, sektororienteret og organisatorisk perspektiv.
- værktøjer til at anvende og lede centrale, medarbejderinvolverende økonomiske processer med fokus på løsningen af jeres specifikke kerneopgave.
I undervisningen arbejder vi med problemstillinger og erfaringer fra din arbejdsplads. Den består af oplæg fra underviser kombineret med forskellige gruppeøvelser. Som forberedelse til hver enkelt undervisningsgang, skal du foretage undersøgelser af din organisations praksis.
Målgruppe (Fane indhold)
Modulet er for dig, der er institutions- eller teamleder med budgetansvar i den offentlige sektor, er leder med budgetansvar, som leverer til den offentlige sektor eller har ledelses- eller konsulentopgaver, hvor du arbejder med økonomiske opgaver.
Adgangskrav (Fane indhold)
- En adgangsgivende uddannelse svarende til en kort eller mellemlang videregående uddannelse.
- 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.
Opfylder du ikke de formelle adgangskrav, kan du søge om at blive realkompetencevurderet