Gå til hovedindhold

Bruger du tempeh i din madlavning?

Professionshøjskolen Absalon, Ernæring og sundhed er en del af forskningsprojektet ”Tempeh – en løsning til at spise sundt og klimavenligt”, der bl.a. har til formål at øge danskernes kendskab til og brug af tempeh.

I den forbindelse undersøger vi, hvad der har gjort, at dem, der godt kan lide at lave mad med tempeh, er blevet glade for det.

Foto af tempeh på en tallerken

Sådan deltager du

Undersøgelsen består af to dele:

Del 1: (ca. 10 min varighed)

Her skal du svare på et spørgeskema om dine vaner ift. tempeh. Derefter vil du blive bedt om at opgive navn, telefonnummer samt din e-mail adresse, så vi efterfølgende kan kontakte dig i forbindelse med din deltagelse.

Del 2: (ca. 3 timers varighed, inkl. spisning)
  • Fælles madlavning med tempeh, hvor du laver den ret med tempeh, som du ofte laver derhjemme (til 2 personer). Vi sørger for alt det, du skal bruge til at lave retten med.
  • Fællesspisning og gruppeinterview om bl.a. hvad der gjorde, at du begyndte at spise tempeh, og hvordan du bruger tempeh i madlavningen.

Del 2 foregår på Københavns Universitet, Institut for fødevarevidenskab, Rolighedsvej 26, 1958 Frederiksberg C, på følgende datoer:

  • Tirsdag d. 14/11-23, kl. 17-20
  • Onsdag d. 15/11-23, kl. 17-20
  • Torsdag d. 16/11-23, kl. 17-20

Har du ikke mulighed for at deltage på de udvalgte datoer, kan du stadig tilmelde dig. Så kontakter vi dig, hvis vi afholder flere workshops

Som tak for deltagelse vil du modtage en goodiebag til en værdi af 400 kr. samt adgang til en samling af opskrifter fra workshoppen.

Har du spørgsmål vedrørende undersøgelsen kan du kontakte:

Projektleder Mille Skov Martin på: tempeh-brugere@pha.dk eller på mobil 72 48 22 87.

Projektet er støttet af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (GUDP, journalnr. 34009-21-1836).