Camilla
- Studerende på socialrådgiveruddannelsen
- Campus Roskilde
Mit valg af socialrådgiveruddannelsen udspringer ikke af én enkelt oplevelse, men et liv tæt på de problemstillinger, som faget beskæftiger sig med.
Jeg er vokset op som datter af en alkoholiker & jeg er søster til en tidligere kriminel. Det har givet mig et indblik i, hvordan sociale udfordringer ikke kun rammer den enkelte, men påvirker hele familien.
Samtidig har jeg selv været på en helt anden rejse i livet. Jeg har studeret teologi med intentionen om, at mit fremtidige virker lå i præsteembedet. Herunder en Jeg har altid været meget optaget af mennesker, etik og livets store spørgsmål. Undervejs blev det tydeligt for mig, at jeg ønskede at arbejde mere konkret med menneskets sociale livsvilkår.
Som lægdommer v. Østre Landsret har jeg set konsekvenserne af sociale problemstillinger på nært hold. Det er her blevet tydeligt for mig, hvor afgørende socialrådgiverens arbejde er.
Min rolle i retssystemet, kombineret med baggrund har givet mig et dobbeltperspektiv, at kunne se det både indefra og udefra.
Jeg er enlig mor til to piger på henholdvis 8 og 6år. Ved siden af uddannelsen driver jeg også min egen virksomhed. Jeg er startet på socialrådgiveruddannelsen i en alder af 30år.
Mit valg om socialrådgiveruddannelsen er ikke bare et karrierevalg. Det er et bevidst valg om at bruge mine erfaringer, både de svære og de udviklende - konstruktivt og professionelt. Det er et valg som både er personligt og professionelt forankret. Jeg ønsker, at være en socialrådgiver, der møder mennesker med forståelse, respekt og faglighed.
Hvis du har spørgsmål til min uddannelse på Socialrådgiveruddannelsen i Roskilde, så er du velkommen til at skrive til mig: 10118708@edu.pha.dk
Bliv studerende for en dag eller mød en studerende til en snak og rundvisning på campus.
Læs mere om “Studerende for en dag” her.
Læs mere om socialrådgiveruddannelsen