Gå til hovedindhold

Christina

- Studerende på socialrådgiveruddannelsen
- Campus Roskilde

Studenterambassadør

Jeg er 45 år, bor i Kirke Sonnerup mellem Roskilde og Holbæk, Når jeg ikke studerer og hygger med familien, er jeg klatreinstruktør i Holbæk Klatreklub.
Jeg er tidligere uddannet indenfor kontor, lærer og som familievejleder. Jeg har de sidste mange år arbejdet som lærer på specialområdet og selvom jeg har elsket alt ved det job, så blev jeg ved med at have en følelse af, at jeg skulle noget andet. Jeg havde brug for at udfordre mig selv og valgte derfor at søge ind på socialrådgiveruddannelsen.
Uddannelsen giver virkelig god mening for mig, den bygger ovenpå alt det, jeg har arbejdet med og giver mig et helt nyt syn på det.
Da jeg søgte ind på uddannelsen, var mit mål, at jeg efterfølgende skulle arbejde videre inde for børn og unge, men efter 1. semester har jeg fået lyst til både at arbejde med voksne udsatte og til at dykke meget mere ned i den sociale og samfundsvidenskabelige jura, som jeg synes er virkelig spændende.
Så hvor jeg havner efter endt uddannelse bliver spændende.
Heldigvis er der utroligt mange muligheder med en socialrådgiveruddannelse.

Hvis du har spørgsmål til min uddannelse på Socialrådgiveruddannelsen i Slagelse, så er du velkommen til at skrive til mig: 10639726@edu.pha.dk