Forsker: Ensomhed kan bekæmpes med generationsmøder
Både unge og ældre oplever ensomhed. En af de måder, det kan ændres på, er, hvis generationer mødes på tværs. Det skriver seniorforsker Marie Konge Nielsen i dette indlæg, der er bragt i Seniormonitor.
Ud over at vi bliver ældre i den vestlige verden, så har vi også fået mere tid og flere ressourcer til at berige vores liv – til rekreation og fornøjelser eller til kulturelle tilbud. En anden vigtig faktor i denne samfundsmæssige udvikling er, at flere bor alene med husstande på en enkelt person.
Denne tendens øger ligeledes behovet for sociale kontakter udenfor boligen.
Udsagnet om at »mennesker er menneskers største glæde« findes i Hávamál – et mere end 1000 år gammelt eddadigt, der beskriver den menneskelige glæde og interesse for andre mennesker.
Intet er vigtigere og mere interessant, skriver arkitekt Jan Gehl i sin bog ”Byer for mennesker”. Byen har altid været mødested for byens borgere.
Det var med stor interesse, at jeg tidligere på året kunne læse her i Seniormonitor, at en række kommuner har fået tildelt midler fra Social- og Boligstyrelsen til at udvikle ældrevenlige og aldersinkluderende byer.
I min forskning er jeg nemlig optaget af generationer, generationsudveksling, og hvordan vi som samfund kan udfordre alderssegregering.
Hvordan kan vi nedbryde stereotype forestillinger om generationer og i stedet drage fordel af hinandens ståsted i livsløbet?
Ingen ønsker alderdommen
I et tidligere forskningsprojekt har jeg undersøgt forskellige danskeres forestillinger om ’Et godt liv som gammel’.
De interviewede var fra 19 år til 99 år. Således var livsfaserne ung, midaldrende, senior og gammel alle repræsenteret. En konklusion på projektet var, at generelt ønskede man ikke at blive gammel.
Alderdommen blev associeret med afhængighed, svækkelse og mangel på værdighed. Selv midaldrende berettede om oplevet aldersdiskrimination.
En anden og komplementerende konklusion i undersøgelsen var, at vi lever i et samfund, hvor ungdommen dyrkes uden en tilsvarende alderdomsdyrkelse. Skulle man tale om et ideal i forhold til at ældes, var det den ungdommelige aktive ældre. Stadig lå aldring som en forfaldsfortælling med en iboende forringelse mentalt og fysisk som et underliggende narrativ.
Som nævnt oplever ’gamle’ – forstået som at de er nået den af staten fastsatte alder for pensionering – aldersdiskrimination.
Når man stopper med at arbejde, kan det betyde, at man går fra et samliv til et alene liv. Grundet aldersgrænser og kulturelle forestillinger om, hvad aldring resulterer i, forstærkes aldersismen.
Kan generationsmødet skabe trivsel?
På trods af tilbedelse af det ungdommelige tales der om mistrivsel blandt unge i disse år – af nogle benævnt mistrivselskrisen.
Unge mister tillid til livet og håb for fremtiden. Nogle unge melder ud, at de ikke ønsker at få børn i en verden præget af biodiversitetskrise, klimakrise, krige og stor nød.
Det moderne industrialiserede samfund blev bygget op omkring funktioner, der var baseret på numerisk alder, hvilket har skabt adskillelse mellem generationer.
Hvis vi tager de yngste og de ældste, så går børn og unge i skole og er i gang med at uddanne sig. Ældre forlader arbejdsmarkedet og går på pension. Nogle af dem bliver sidenhen beboere på plejehjem og i beskyttede boliger.
Hvis alle aldre skal have værdi, er det en forudsætning, at vi har en interesse i hinanden på tværs af generationerne.
Hvordan kan vi udveksle med hinanden i generationerne og sikre, at ingen henvises til at leve livet i isolation? Kan generationsmødet gøre noget godt for måske netop unge og ældre, hvor oplevelsen af ensomhed er særligt udbredt?
Fra forskning ved vi, at det at arbejde bevidst med at bringe ældre og yngre sammen, for eksempel i uddannelsesinstitutioner, giver større interesse i og engagement i hinanden.
Det samme gør sig gældende, hvor unge for eksempel kommer på besøg på plejehjem. Hver generation kan bidrage med deres livsfaseperspektiv, som sætter ens eget liv i perspektiv. Det at være sammen om interessante samtaler om, hvad der for den enkelte har været og er væsentligt i livet, kan være med til at give livsfylde, perspektiv og håb i livet.
Byen som mødested
Hvis aldersvenlige og aldersinkluderende byer skal opstå, skal der udvikles indenfor såvel det fysiske miljø, institutioner og de mere usynlige kulturelle forestillinger.
Ensomhedsproblematikker blandt ældre og unge kan være et baggrundstæppe for at udforske, hvilke behov de to generationer har for det gode liv. Byrum, som fremmer integration, fællesskab og engagement er myndiggørende.
Det vil betyde et samskabende perspektiv, hvor kommuner indgår i et samarbejde med borgere, foreninger, frivillige, organisationer, uddannelsesinstitutioner og virksomheder.
Det er byen som mødested, hvor det handler om møder mellem mennesker, der har det offentlige rum som forudsætning og ramme.
Endemålet er at skabe en visionær fortælling med håndgribelige løsninger. Dette involverer folks fantasi og kreativitet – hvor der sættes ord på deres visioner. Altså en målrettet opgave at se på omsorgen for de mennesker, som bruger byerne, netop byplanlægningens menneskelige ansigt.
Her er jeg overbevist om, at generationsmødet mellem ældre og yngre har et stort potentiale.
Indlægget er bragt i Seniormonitor den 16. december