Fremtidens lærer starter nu

De lærerstuderende, der i disse dage indtager lokalerne på landets professionshøjskoler, går et nyt uddannelsesforløb i møde. For sammen med de nye studerende træder den nye læreruddannelse, der blev vedtaget sidste år, i kraft. Ambitionen er at gøre læreruddannelsen mere praksisbaseret. Det sker blandt andet gennem styrket praktik samt tættere samarbejde med meduddannere fra skolen.

Tilbagevendende praktik på samme skole

”Med den nye læreruddannelse er der i højere grad mulighed for at afprøve det, man lærer på uddannelsen, i praksis. Samtidig kan de lærerstuderende bringe dilemmaer og observationer fra klasselokalerne med ind i læreruddannelsens undervisning,” forklarer Stina Møllenbach.

Helt konkret kommer de studerende på den nye læreruddannelse fx i praktik på den samme skole én dag om ugen i løbet af første studieår. Det skaber ifølge Stina Møllenbach kontinuitet, og forbereder de lærerstuderende på de mangeartede opgaver og ikke mindst på den mangfoldighed, man som færdiguddannet vil møde i klasselokalerne. Med den nye læreruddannelse indføres desuden et helt nyt fag for alle: Specialpædagogik.

Ny specialpædagogisk profil på Absalon

For at imødekomme den udvikling, man ser i skolen, kan studerende på Absalon desuden vælge at læse en ny specialpædagogisk profil med særligt fokus på psykologi og specialpædagogik. På den nye profil får de studerende en dybere faglig forståelse for de udfordringer, man som lærer kan møde hos elever i folkeskoler og specialskoler.

”Flere børn og unge mistrives, flere sendes i specialskoler og oplever psykiske udfordringer. Det er fatalt. Vi vil gerne beholde de børn, som af forskellige årsager lige nu har svært ved at være i folkeskolen. Det kræver dygtige lærere med en dyb faglig professionalisme,” forklarer Stina Møllenbach.

På den specialpædagogiske profil får man som lærerstuderende kompetencer til at undervise de børn og unge, der har særlige behov og er i mistrivsel. Det er kompetencer, som i stigende grad efterspørges - både fra specialskoler og den almene skole. For udover at være undervisere vil lærere med den nye profil også kunne fungere som mentorer og rådgivere. Det er der brug for nu – og efterspørgslen vil ikke forsvinde foreløbigt.

Praktik i inkluderende læringsmiljøer

Studerende på den specialpædagogiske profil vil blandt andet komme i praktik på skoler, der arbejder med nye klasseindretninger og undervisningsformer. Dermed taler den nye specialpædagogiske profil sig ind i en større problematik, hvor grundskolen står over for opgaven med at skabe inkluderende læringsmiljøer fremfor blot at individualisere problemet som værende den enkelte elevs.

Ifølge en undersøgelse af kommuners og skolers arbejde med inkluderende læringsmiljøer, som VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd har gennemført for Børne- og Undervisningsministeriet, vurderer 30 til 50 procent af lærerne, at de mangler de rette kompetencer til at undervise og støtte de elever, der har socio-emotionelle vanskeligheder. Undersøgelsen viser samtidig, at andelen af børn i specialklasser er steget fra 2,6 procent i 2016 til 3,1 procent i 2020.

Ud over undervisning i folkeskolen og på specialskoler får de lærerstuderende på den specialpædagogiske profil også kompetencer til at kunne samarbejde med aktører uden for skolen om børn i udsatte positioner.

”Vores ambition er, at de lærere, vi uddanner, skal være medudviklere af skolen. Vi vil gerne uddanne fremtidens lærere til at have så stærke kompetencer, at de i samarbejde med øvrige centrale aktører kan bidrage til at udvikle og forbedre skolen, så vi sikrer, at alle elever får det bedste ud af deres skolegang. Vi taber for mange børn i dag – det skal vi lave om på, ” siger Stina Møllenbach.