Mathilde læser en skolebaseret læreruddannelse

Det store frikvarter er på sit højeste på Sct. Joseph Skole i Ringsted. Skolegården summer af liv og legende børn, der cykler, gynger og løber ind og ud mellem hinanden. Midt i mylderet går Mathilde Raun hjemmevant tværs igennem skolegården. Hun er lærerstuderende, men har i to år været ansat på skolen i en uddannelsesstilling under den skolebaserede læreruddannelse. Hun bliver kontaktet af fire snaksaglige piger fra 4. klasse: 

“Jeg kan ikke lide matematik, men jeg kan godt lide, det vi laver om fredagen,” siger en pige med lyst hår og blå øjne. 

Mathilde smiler og fortæller senere, at ”det vi laver om fredagen,” er et andet ord for ”det tænkende klasserum” – et eksempel på en ny metode fra læreruddannelsen, som hun har implementeret i sit klasseværelse: 

”Mange af de metoder, vi har lært på Professionshøjskolen Absalon har jeg taget direkte med ind i min matematikundervisning på Sct. Joseph,” forklarer Mathilde Raun. 

Teori og virkelighed smelter sammen - til gavn for både studerende og skole

På en skolebaseret læreruddannelse har du som studerende din daglige gang på den samme skole to dage om ugen gennem alle læreruddannelsens fire år.

Og det er der mange fordele ved, fortæller Thøger Ottosen. Han er skoleleder på Sct. Joseph Skole og forklarer, at den faste tilknytning giver den studerende mulighed for at skabe sammenhæng mellem teori fra uddannelsen og praksis på skolen: 

Skolelederen tilføjer, at Mathildes lærerkolleger desuden er begejstrede over, at hun opdaterer dem på de nye metoder og teorier, som hun har med sig fra Professionshøjskolen Absalon. 

Læreren der gjorde en forskel

Når Mathilde Raun underviser i matematik på den lille privatskole, er hun særligt optaget af at gøre en forskel for de elever, der svært ved matematik. I folkeskolen var hun nemlig selv ved at give op på brøker og ligninger. 

Men et skifte til efterskole og mødet med en ny matematiklærer gav hende selvtilliden tilbage. På Haslev Idrætsefterskole fik hun en lærer, som troede på hende.

”Han havde tid og humor. Matematik skulle ikke være så seriøst hele tiden. Den tålmodige og sjove måde, han talte til mig på, gjorde, at jeg godt kunne lide ham og investerede i hans fag,” husker hun.  

Med det stigende engagement oplevede Mathilde Raun også en dramatisk stigning i sine karakter. Fra fire og syv i folkeskolen, fik hun pludselig ti og tolv på efterskolen. Denne udvikling satte nogle tanker i gang:

Efter HF begyndte hun som lærervikar på Sct. Joseph Skole, og siden har hun ikke sluppet faget.

En del af fællesskabet i lærerværelset 

Det kan lyde som en stor mundfuld både at skulle studere, undervise og have forældrekontakt. Men for Mathilde Raun har det været trygt at påtage sig stadig flere opgaver. 

Det skyldes ikke mindst, at den langvarige tilknytning til skolen har givet hende et stærkt fællesskab med kolleger og ledelse. 

”Hvis jeg har haft en møgdag, bliver jeg nærmest grebet, idet jeg kommer ind på lærerværelset. Folk er bare så opmærksomme på hinanden,” fortæller hun. 

Mathilde har to år tilbage af den skolebaserede læreruddannelse. Efter hendes uddannelse er gennemført, håber hun på at få en fuldtidsstilling på Sct. Josef Skole: 

”Jeg kunne godt tænke mig at få mere ansvar, klasser på flere klassetrin, og måske have enkelte elever i specialpædagogik, når jeg er færdiguddannet,” fortæller hun.