Gå til hovedindhold

Ny rapport fra EVA for Professionshøjskolen Absalon

Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har lavet en undersøgelse af kommende studerendes overvejelser med hensyn til at fravælge de fire største professionsbacheloruddannelser: Uddannelserne til lærer, pædagog, sygeplejerske og socialrådgiver hos Professionshøjskolen Absalon.

Region Sjælland sender flere studerende

Region Sjælland sender en lidt større relativ andel studerende til de fire uddannelser sammenlignet med andre regioner, da 4 % af alle nye studerende i Region Sjælland er optaget på læreruddannelsen i 2022, 8 % på pædagoguddannelsen, 5 % på socialrådgiveruddannelsen og 8 % på sygeplejerskeuddannelsen. Det er en lidt højere andel end i øvrige regioner på tværs af alle fire uddannelser.

4 % har overvejet læreruddannelsen uden at søge den eller har faktisk søgt, men er blevet optaget på en højere prioriteret uddannelse. For pædagoguddannelsen er det 3 %, for socialrådgiveruddannelsen også 3 % og for sygeplejerskeuddannelsen 4 %. Disse andele er på niveau med, hvad vi ser i øvrige regioner.

Fagligt stærke mere tilbøjelige til at fravælge uddannelserne

De studerende, der har overvejet uddannelsen eller søgt på en lavere prioritet, er på tværs af de fire uddannelser lidt yngre og fagligt stærkere end dem, der er optaget på uddannelserne, ligesom andelen af stx-studenter er større i denne gruppe. Dette gælder nationalt og også for Region Sjælland.

Specifikt for Region Sjælland gælder det på tværs af de fire uddannelser, at der er flere studerende under 21 år, der har overvejet, men fravalgt uddannelserne, sammenlignet med de øvrige regioner.

Internt i regionen er der forskel på, hvilke af delregionerne der sender flest studerende til hver af de fire uddannelser:

Læreruddannelsen henter en relativt større andel fra regionens nordvestlige del, som udgøres af kommunerne Odsherred, Holbæk og Kalundborg, hvor 6 % er optaget på uddannelsen, og 5 % har overvejet den.

Pædagoguddannelsen og socialrådgiveruddannelsen henter relativt større andele fra kommunerne Vordingborg, Lolland og Guldborgsund, idet 11 % af alle studerende med bopæl i en af disse kommuner er optaget på pædagoguddannelsen, mens 3 % har overvejet eller søgt på en lavere prioritet, og 9 % er optaget på socialrådgiveruddannelsen, mens 3 % har overvejet den.

Sygeplejerskeuddannelsen henter en relativt større andel fra kommunerne Slagelse, Sorø, Ringsted og Næstved, idet 7 % af studerende med bopæl i en af disse kommuner er optaget på uddannelsen, mens 4 % har overvejet eller har søgt på en lavere prioritet.

Bekymring for arbejdsvilkår begrunder fravalg af uddannelserne

Den hyppigste begrundelse for alle studerende med bopæl i Region Sjælland, der har fravalgt de fire uddannelser, er, at der var andre uddannelser, de har vurderet var mere spændende. 67 % af dem, der har fravalgt sygeplejerskeuddannelsen, angiver denne begrundelse. Den tilsvarende andel for læreruddannelsen er 72 % og for pædagog- og socialrådgiveruddannelsen 75 %.

Andre begrundelser, der knytter sig til de studerendes forestillinger om selve uddannelsen, er ønsket om at komme ind på en længere videregående uddannelse, som mellem 14-23 % angiver. Mellem 14-21 % angiver, at venners eller families syn har påvirket deres valg.

De næsthyppigste begrundelser for at fravælge de fire uddannelser handler om løn og arbejdsvilkår. Her skiller studerende fra Region Sjælland sig ud, ved at andelene, der angiver disse to grunde, er mindre end i de øvrige regioner. 55 % af dem fra Region Sjælland, som har overvejet sygeplejerskeuddannelsen, angiver, at arbejdsvilkårene ikke er gode nok. For pædagoguddannelsen er andelen 52 %, for læreruddannelsen 38 % og for socialrådgiveruddannelsen 28 %.

43 % af dem fra Region Sjælland, som har overvejet sygeplejerskeuddannelsen, angiver, at lønnen inden for professionen er for lav. Den tilsvarende andel er 44 % for pædagoguddannelsen, 24 % for læreruddannelsen og 31 % for socialrådgiveruddannelsen.

Unge med høje karakterer bekymrede for løn og fagligt niveau

Det går på tværs af de fire uddannelser, at større andele af grupperne med de højeste karaktergennemsnit fra den adgangsgivende eksamen angiver bekymring for arbejdsvilkår, løn og det faglige niveau, og at de hellere ville ind på en lang videregående uddannelse.

De unge med høje karakterer er i det hele taget tilbøjelige til at vælge flere begrundelser end unge med lavere karakterer.

De unge med de laveste karaktergennemsnit skiller sig modsat ud ved at være den gruppe, hvor den største andel angiver, at de var i tvivl om, hvorvidt det faglige niveau var for højt, eller at de hellere ville ind på en kortere videregående uddannelse.

Der er kun relativt små forskelle mellem kvinders og mænds hyppigste begrundelser for fravalg. Der er dog en lille tendens på tværs af de fire uddannelser til, at flere kvinder end mænd angiver bekymring for løn og arbejdsvilkår som begrundelse for fravalget.