Gå til hovedindhold

Nyt ph.d.-projekt ser på skole-hjem-samarbejde fra et forældreperspektiv

Skolepolitisk er der fokus på mere skole-hjem-samarbejde og mere forældreinvolvering. Men der er ikke meget viden om, hvordan samarbejdet påvirker forældrene, når børn har det svært i skolen. Det har et nyt ph.d-projekt undersøgt.

phd om forældre

Hvordan lever man op til at være ”gode skoleforældre” i en tid, hvor flere børn har det svært i folkeskolen.  Samarbejdet mellem skolen og forældrene er uanset om barnet har det svært eller let meget vigtigt for forældrene, men får en særlig intensiv og følsom karakter for forældre, når børn får det svært i skolen.

Det viser et nyt ph.d-projekt lavet af Jimmy Krab, lektor i center for pædagogik ved Professionshøjskolen Absalon:

Samarbejdet med skolen kommer helt ind og påvirker familiernes hverdag. Alle skoleforældre vil gerne vise, at de både har engagement, lyst og vilje til at hjælpe deres barn i skolen. Men det kan være vanskeligt at afkode, hvad der forventes af en som forældre i samarbejdet. Det stiller forældre meget forskelligt, da det kræver særlig indsigt og føling med skolens forventninger, at kunne navigere i samarbejdet. Endvidere kræver det meget overskud og kræfter for alle forældre, at forsøge at leve op til forventningerne.
Jimmy Krab, lektor i center for pædagogik ved Professionshøjskolen Absalon

Jimmy Krabs afhandling peger på, at det er vigtigt at se på hvad der forventes af forældre, når barnet ikke har det nemt i skolen:

”Afhandlingen viser at hvis ens barn har det svært i skolen, så er det et omfattende arbejde at forsøge at leve op til idealet for den gode skoleforælder. Idealet er at forælder er en ’ressource’ for sit barns læring og trivsel. Det kan blive så omfattende for nogle forældre at forsøge at afkode og leve op til de idealer, at man i nogle tilfælde må spørge, om det egentlig hjælper barnet og forældrene eller i virkeligheden bidrager til det modsatte?”

Svært at være god nok

Jimmy Krab peger i sin afhandling på, at det for mange forældre kan være svært at leve op til de forældreskabsidealer, som både diskuteres politisk og eksempelvis fremkommer som gode råd til forældre fra forældreforeninger og andre pædagogiske eksperter.

Der har ofte været et billede af, at mange forældre var ”besværlige”, ”ligeglade” og ”ansvarsfralæggende”, hvilket har medvirket til en individualiseret problemforståelse, fremfor at se på den samfundsmæssige og politiske kontekst for skole-hjem-samarbejdet. Det billede har jeg ikke set i min afhandling, hvor jeg er gået tæt på forældrene og familiernes hverdagsliv. Alle vil gerne leve op til at være ”gode skoleforældre”, men det er ikke altid at det er forældrenes indsats vi bør kigge på, hvis der skal skabes bedre trivsel for børn i skolen.
Jimmy Krab, lektor i center for pædagogik ved Professionshøjskolen Absalon

Den viden håber Jimmy Krab kan bruges fremadrettet:

”Jeg håber at denne afhandling kan give et indblik i de måder forældrene forsøger at håndtere samarbejde med skolen på og hvordan det har sammenhæng med øgede samfundsmæssige krav til og forhåbninger om, hvad forældre kan gøre. Spørgsmålet som afhandlingen rejser er om det ikke er tid til at rette blikket mere mod, hvad skolen og de professionelle i skolen kan gøre for børnenes trivsel i skolen end mod hvad forældre bør og kan gøre?    

Ph.d.-afhandling er skrevet  på ph.d. programmet for læring, arbejdsliv og social innovation på Roskilde Universitet og er finansieret af ph.d. rådet for uddannelsesforskning.