Pædagoger på plejecentre tænker tiden anderledes

Stadig flere pædagoger arbejder i dag på landes plejecentre, men faktisk har man indtil nu ikke vidst ret meget om, hvad det er for roller, pædagogerne udfylder på centrene - og hvordan de på den bedst mulige måde kan sætte deres faglighed i spil.

Blandt andet derfor satte forskere fra Center for Pædagogik på Absalon gang i forskningsprojektet “Pædagogfaglighed på ældreområdet”, som er skabt i et samarbejde mellem pædagogernes fagforening BUPL, Center for Pædagogik på Professionshøjskolen Absalon og Center for Sundhed og Ældre i Næstved Kommune.

“I Danmark har vi en politik, hvor det handler om, at vi skal blive boende i eget hjem så længe, det er muligt. Det handler om tryghed for den ældre, men det er også for at spare samfundet penge,” forklarer projektleder Randi Andersen, der er lektor ved Center for Pædagogik på Absalon.

“Men det betyder også, at man er i eget hjem, indtil man er rigtig meget funktionshæmmet, ofte både fysisk og psykisk. Så når man arbejder med ældre på et plejecenter, så arbejder man med meget svækkede mennesker,” siger hun om den virkelighed, som pædagogerne på plejecentrene befinder sig i.

Konkrete cases

For at belyse, hvilken rolle pædagogerne egentlig spiller på plejecentrene, har forskerne på Absalon gennem projektet blandt andet lavet en case-samling, som både studerende og uddannede pædagoger kan finde viden og inspiration i.

Her har forskerne interviewet pædagoger, der arbejder på plejecentre, ligesom de selv har været ude og lave feltarbejde.

En af casene i samlingen hedder “De helt små ting”, og den handler om, hvordan en pædagog arbejder med beboeren Ingelise, som i høj grad har brug for hjælp og som har vanskeligt ved at kommunikere.

I casen hører vi blandt andet, hvordan pædagogen hjælper Ingelise i bad og med at vælge tøj:

“Pædagogen kører hende ud i badeværelset. Hun lader Ingelise mærke på vandets temperatur og spørger, om det er for koldt. Ingelise mumler og viser med sin mimik, at vandet er fint (…)”

“Pædagogen taler roligt til Ingelise. Vil du selv vaske dine hænder? Pædagogen gør det færdigt, og kører Inge Lise tilbage til sengen, hvor hun bliver løftet op og tørret (…) Pædagogen finder tøj frem til Inge Lise. Hun har erfaret, at Inge Lise har en mening om, hvad for noget tøj hun vil have på, og hun synes, det er vigtigt, at Inge Lise har mulighed for at blive inddraget i beslutninger om forhold i sit eget liv. Hvis det var hende, der lå i sengen, så ville hun også gerne inddrages så meget som muligt og bestemme, hvad det er for noget tøj, hun skal have på (…)”

“Til sidst er Inge Lise nyvasket og fuldt påklædt. Pædagogen bruger mere tid på Ingelises morgenpleje, end der er afsat. For hvis hun hundser det igennem, påvirker det Ingelise negativt. Men det betyder samtidig, at pædagogen ikke tager sin formiddagspause, og at hun ikke kan nå at lave en aktivitet med borgeren, for eksempel en tur i haven.”

Pædagogernes blik

For forskerne fra Absalon er casen med Ingelise god til at illustrere det blik, som pædagogerne har på hverdagens helt små ting, som har stor betydning for de ældre.

“Pædagogen er med til at gøre sådan, at Ingelise kan føle, at hun stadigvæk har indflydelse på, hvad der sker i hendes hverdag. Pædagogen overvejer hele tiden, hvad hun kan gøre for, at Ingelise føler, at hun stadigvæk er et menneske med egen vilje og egne behov, og det hjælper pædagogen med at realisere,” forklarer Marianne Brodersen, forsker og lektor ved Center for Pædagogik på Absalon.

“Generelt er pædagogernes oplevelse på plejecentrene, at tingene hurtigt bliver meget opgaveorienterede, og at det er de praktiske og fysiske ting, der kommer til at fylde. Derfor er tid et meget vigtigt begreb for pædagogerne - for hvordan får de tiden til den pædagogiske tilgang, som i eksemplet? Casen siger rigtig meget om, hvordan pædagogerne forsøger at arbejde helhedsorienteret og har et blik for det enkelte menneskes behov og livshistorie.”

Thomas Bille, der også er lektor ved Center for Pædagogik på Absalon, supplerer:

“Det her handler ikke kun om en enkelt borger, der handler om et perspektiv på, hvad vi egentlig vil med ældrepleje? Hvad er et godt og værdigt liv? Hvordan får vi skabt glæde gennem hele livet og de optimale muligheder for at opnå livskvalitet?”

Tæt på praksis

I forskningsprojektets casesamling findes der, udover en række konkrete eksempler, en række arbejdsspørgsmål, som blandt andet kan bruges i undervisningen.

“De handler for eksempel om at få de studerende til at beskrive, hvordan den faglige praksis foregår, og hvad det er, der karakteriserer pædagogens handlinger. Hvorfor vælger hun at gøre, som hun gør? Hvordan skaber hun ro? Hvordan giver hun tid? Men det handler også om, hvad det er for et handlerum, som pædagogerne har,” siger projektleder Randi Andersen.

“Case-materialet er meget tæt på praksis, så derfor er det oplagt at bruge for både de studerende, men også for de pædagoger, der allerede selv er ude i praksis.”