Gå til hovedindhold

Praktikvejledere skal klædes rigtigt på

Refleksion som et vigtigt greb til at koble teori og praksis er helt centralt, når pædagogstuderede er i praktik, og her spiller praktikvejlederne en vigtig rolle, når de bedste rammer skal skabes.

Når pædagogstuderende skal i praktik, er det praktikvejlederens rolle at understøtte den studerendes læring i praksis. I dette spiller refleksion over praksis en væsentlig rolle, som en måde at koble teori og praksis. 

”En uddannet vejleder er vigtig i forhold til at den studerende modtages og vejledes på den bedst mulige måde,” siger Naia Hawes, der er adjunkt på Center for Pædagogik på Absalon og underviser på praktikvejlederuddannelsen.

”Læring sker i samspil, og i interaktion, med dygtige pædagoger i praksis, og med underviserne på pædagoguddannelsen. Hvis vi ikke har uddannede vejledere, men bare lader vores studerende gå ud i såkaldte øvelsespraktikker, så indebærer det en risiko for, at den studerendes deltagelse kommer til at minde om mesterlære, hvor man bare gør det, der er rutinen,” forklarer Naia Hawes. 

Den pædagogiske vejledning skal nemlig først og fremmest understøtte, at de studerende under praktikken reflekterer over deres pædagogiske arbejde.

”I den undervisning vi har på praktikvejlederuddannelsen, har vi blandt andet både fokus på, hvordan man tilrettelægger praktikken som et læringsforløb med forskellige didaktiske greb, der fremmer refleksionen hos den studerende, og hvordan kan man vejlede i konkrete læringssituationer. Vi har også fokus på, hvordan man understøtter den studerende i at koble praktik til den undervisning, de får på uddannelsesinstitutionen på campus, og hvordan den studerende så bliver grebet i praksis,” fortæller Naia. 

En god start på virkeligheden

En af de pædagoger, der har gennemført praktikvejlederuddannelsen, er Trine Bech Nielsen, der arbejder på en daginstitution i Holbæk. 

Jeg ville gerne have nogle indspark til, hvad det egentlig var, jeg gik og gjorde i det daglige med de studerende, som vi fik i praktik på mit arbejde. Og det skal jeg love for, at jeg fik. For det er noget helt andet at have uddannelsen og have studerende, end at have dem uden uddannelsen,” fortæller Trine.

”Det mest spændende ved at være vejleder er bevidstheden om, at jeg hjælper nogle mennesker på vej ud i den pædagogiske virkelighed, og at de får en rigtig god start, så de har lyst til at tage den her uddannelse. Det er jeg meget opmærksom på.” 

Belinda Patricia Ørnegaard Hartig har også gennemført uddannelsen til praktikvejleder på Absalon. Hun er er pædagog og praktikvejleder ved en specialinstitution for mennesker med PWS i Næstved.

”At have et fagligt fundament, som også udfordres, det er noget af det, jeg synes er enormt spændende i forhold til praktikvejlederuddannelsen, og det er jo det, der gerne skulle være plads til, når vi får studerende ud. De stiller en masse dejlige spørgsmål og er nysgerrige, så vi derigennem også bliver udfordret lidt selv på vores daglige vaner på gulvet.” 

 

En del af en arbejdsplads

”Hos mig er vejledningen en del af dagligdagen. Det er vigtigt for mig, at de studerende oplever praksis som den er, og de deltager i alt det, de kan deltage i,” fortæller Trine.

”Hvis de studerende har noget, de gerne vil prøve af, så får de også lov til det. De er ikke kun nogen, der skal sidde som fluen på væggen, for det lærer man jo ikke praksis af. Så det handler om at give dem så meget viden om området som muligt allerede i første praktik.”

Belinda supplerer: 

”En ting er hele det her med, hvordan man arbejder med mennesker. Men der er også noget med, og det gælder især for de yngre studerende, at de bliver en del af en arbejdsplads og kulturen på en arbejdsplads. Hvad indebærer det, hvad er der af forventninger, og hvordan gebærder man sig ligesom i det?”

Som en del af vejlederopgaven gør praktikvejlederne også deres kollegaer klar til, at der kommer studerende.

”Hos os bruger vi blandt andet det at holde fællesmøder, hvor jeg lægger op til, at nu er det ved at være tid til, at vi skal have studerende, og det forudsætter, at vi har et fælles ansvar i forhold til tage godt imod og være imødekommende, når vi får en ny medarbejder,” fortæller Belinda.

”Vi har et fælles ansvar for at klæde de studerende rigtigt godt på, når de kommer, og det handler om alt fra, at vi har vores faglighed i orden, til at give plads til at fejle, og til at være god til at bidrage med nogle faglige refleksioner, der giver plads til eftertanke.”

 

Et kollektivt ansvar

Nogle gange kan det dog godt være udfordrende at være den, der har ansvaret som praktikvejleder, fortæller Naia Hawes, adjunkt på Center for Pædagogik på Absalon, der underviser på praktikvejlederuddannelsen.

”Der er nogle fællesnævnere, som de studerende er optaget af på praktikvejlederuddannelsen. Blandt andet spørger de studerende ofte ind til, hvor langt deres rolle egentlig strækker sig i forhold til at have studerende i huset. Hvad er deres ansvar, og hvad er et fælles ansvar?  De kan føle sig lidt alene med opgaven, og det tyder på, at der nogle steder kan mangle en egentlig kultur i huset i forhold til at understøtte vejlederen i deres rolle, selvom det er et kollektivt ansvar,” forklarer Naia.

Selvom der kan være udfordringer, oplever både Trine Bech Nielsen og Belinda Patricia Ørnegaard Hartig det som meget givende at have taget uddannelsen til praktikvejleder.

”Jeg har lært en masse om, hvad det egentlig er, jeg render rundt og gør, og hvorfor jeg gør, som jeg gør – og hvor vigtigt det er, at de studerende får en rigtig god start allerede fra de træder ind ad døren,” siger Trine. 

”Det er især i mødet med de studerende, at jeg føler, at uddannelsen har klædt mig godt på,” supplerer Belinda.

”Jeg er blevet bedre til at pejle mig ind på, hvad det er for et menneske, der står foran mig. For vi er jo alle sammen forskellige. Vi har forskellige liv, og vi har forskellige aldre og forskellige erfaringer. Så det her med at møde et menneske og finde ud af, hvordan skal vi igennem denne her proces sammen, der har været meget givende.”