Gå til hovedindhold
Diplomingeniør i Kalundborg

Akademiuddannelse Akademiuddannelsen i Automation og Drift

Uddannelsen giver dig forudsætninger for at deltage, når der skal udvikles og driftes automatiske anlæg i industrien.

Uddannelsens moduler og opbygning

Hvis du ønsker at tage en hel uddannelse, skal du gennemføre:

  • To obligatoriske moduler (i alt 20 ECTS)
  • Valgfrie moduler (i alt 30 ECTS) 
  • Et afgangsprojekt (10 ECTS)

Hele uddannelsen er på 60 ECTS point, men du kan også vælge kun at tage enkelte moduler. Uddannelse skal være afsluttet senest 6 år efter, den er påbegyndt. 

Læs mere om de enkelte moduler og tilmeld dig her

Det får du ud af uddannelsen

På uddannelsen i automatik og drift får du kompetencer inden for både teknik, samarbejde og innovation. Du anvender din viden om hardware, konfiguration og software til udvikling og drift af automatiske og maskintekniske anlæg.

Du lærer at samarbejde om faglige og tværfaglige problemstillinger, og du kan håndtere tekniske udviklingsopgaver inden for dit område.

Gennem valgmodulerne kan du desuden få særlig viden om procesteknologisk drift og sikkerhed i forbindelse med arbejde på en olieplatform.

 

Målgruppe

Uddannelsen henvender sig fx til faglærte, der skal løse opgaver i produktionen på et videregående niveau: Automatik- og procesuddannede, smede, mekanikere, elektrikere og personer, der arbejder som automatik- eller driftsteknikere.

Du kan være selvstændig eller ansat i et firma, der leverer automationsløsninger til kunder. Du kan også arbejde i en produktionsvirksomhed, hvor automation er en del af den daglige drift, eller hvor virksomheden overvejer at introducere robotteknologi i produktionen.

Fleksible forløb

Drømmer du om at sammensætte din efteruddannelse så den matcher tværfagligheden i din arbejdsvirkelighed?

Et fleksibelt forløb giver dig mulighed for at sammensætte din efteruddannelse med et modulvalg, der ikke følger efteruddannelsernes almindelige opbygning.



Læs mere her

Praktisk information

Kontakt en konsulent

Jesper Stensbo Knudsen (jesk)

Uddannelsesleder
Diplomingeniøruddannelsen i maskinteknologi
Kalundborg