Gå til hovedindhold

Fleksible forløb

Drømmer du om at sammensætte din efteruddannelse så den matcher tværfagligheden i din arbejdsvirkelighed?


Et fleksibelt forløb giver dig mulighed for at sammensætte din efteruddannelse med et modulvalg, der ikke følger efteruddannelsernes almindelige opbygning.

  • En fuld efteruddannelse består af 60 ECTS, typisk 6 moduler, hvor du specialiserer dig i ét fagområde, med et fleksibelt forløb kan du vælge flere fagområder. Her vælger du 30 ECTS fra samme efteruddannelse inkl. afgangsprojektet, de øvrige 30 ECTS kan du frit vælge fra andre efteruddannelser. Du kan dog ikke blande moduler fra akademi og diplomuddannelser.
  • Et fleksibelt forløb giver dig mulighed for i højere grad selv at bestemme sammensætningen, fordi den ikke binder dig til obligatoriske moduler.

Du har mulighed at vælge moduler fra flere uddannelsesinstitutioner, hvilket giver dig endnu mere at vælge imellem. Du er blot bundet til at skrive afgangsprojekt ved den institution som godkender din uddannelsesplan.

Der skal altid udarbejdes en Uddannelsesplan, som sikrer at der er en faglig sammenhæng i dit modulvalg, og at dit fleksible efteruddannelsesforløb opfylder formalia krav. Studie og karrierevejlederen for Absalons efteruddannelser, hjælper dig med dette via en vejledende samtale med fokus på din erhvervserfaring, livserfaring, uddannelse og kompetenceudviklingsbehov.

Det er bedst at uddannelsesplanen udarbejdes inden du går i gang med efteruddannelsen, men den kan også udarbejdes efter du har taget ét eller flere moduler, og er blevet opmærksom på at du ønsker en fleksibel efteruddannelse.

Uddannelsesplanen er først gyldig, når den er godkendt, men kan revideres og godkendes på ny, hvis din arbejdsvirkelighed f.eks. ændrer sig, og dermed behovet for faglig sammensætning af efteruddannelsen. Du har maksimalt 6 år til at gennemføre din fleksible efteruddannelse.

Uddannelsesbeviset i fleksible forløb, har titlen Fleksibel diplomuddannelse eller Fleksibel akademiuddannelse efterfulgt af betegnelsen på den efteruddannelse, som udgør hovedvægten i din modulsammensætning. F.eks. Fleksibel diplom i sundhed eller Fleksibel akademi i sundhedspraksis.

Få en uddannelsesplan

En uddannelsesplan koster 1000,- , du vil modtage faktura i forbindelse med at uddannelsesplanen godkendes.

Har du spørgsmål til sammensætningen af din fleksible diplomuddannelse kan du kontakte studie og karrierevejlederen i Absalons efteruddannelser på evu-vejledning@pha.dk

Hvad skal du overveje inden fleksibelt forløb?

Alle Absalons efteruddannelser har indbygget fleksibilitet i et vist omfang. Du må nemlig gerne erstatte et valgmodul på din efteruddannelse med 1-2 moduler fra en anden efteruddannelse. Nedenfor ser du hvor meget fleksibilitet, der er på den enkelte af Absalons efteruddannelser.

Diplomuddannelser

  • Den pædagogiske diplomuddannelse (tillader 15 ECTS-point)
  • Den sociale diplomuddannelse (tillader 15 ECTS-point)
  • Den sundhedsfaglige diplomuddannelse (tillader 15 ECTS-point)
  • Den ernæringsfaglige diplomuddannelse (tillader 15 ECTS-point)
  • Diplomuddannelse i psykiatri (tillader 15 ECTS-point)
  • Diplomuddannelse i ledelse (tillader 10 ECTS-point)
  • Diplom i uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning (tillader 15 ECTS-point)
  • Diplom i beskæftigelse (tillader 10 ECTS)
  • Diplom i offentlig forvaltning og administration (tillader 15 ECTS-point)
  • Diplom i erhvervspædagogik (tillader 15 ECTS)
  • Diplom i formidling af kunst og kultur for børn og unge (tillader 15 ECTS)
  • Diplomuddannelsen i bioteknologi, procesteknologi og kemi (tillader 15 ECTS)

Akademiuddannelser

  • Akademiuddannelse i automation og drift (10 ECTS)
  • Akademiuddannelsen i Innovation, Produkt og Produktion (10 ECTS)
  • Akademiuddannelse i offentlig forvaltning og administration (10 ECTS)
  • Akademiuddannelse i socialt arbejde (10 ECTS)
  • Akademiuddannelse i beskæftigelse (15 ECTS)
  • Akademiuddannelsen i socialpædagogik (15 ECTS)
  • Akademiuddannelse i sundhedspraksis (10 ECTS)

Se vores diplom- og akademiuddannelser her