Modulet/kurset udbydes desværre ikke i øjeblikket.
Kontakt
eventuelt en af vores faglige konsulenter.
Lær at arbejde med vejledningsformer, hvor både deltagernes oplevelser, perspektiver og relationer sættes i spil, og hvor dynamikker i gruppen anvendes aktivt i vejledningen.
Valgmodulet giver dig forudsætninger for at planlægge, gennemføre og evaluere kollektive vejledningsformer for forskellige målgrupper i relation til uddannelse, kompetenceudvikling, beskæftigelse, job og karriereforløb.
Dette valgmodul på 10 ECTS er en del af Diplomuddannelse i uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning. Du kan læse modulet som en del af en hel uddannelse eller som et selvstændigt modul.
Modulet kan også indgå i et skræddersyet forløb. - Læs mere her
Om modulet
-
- baggrund for at udvælge, planlægge og anvende relevante kollektive vejledningsformer, som kan understøtte forskellige målgrupper i forhold til fx uddannelse, beskæftigelse og karriere
- indsigt i teorier, tilgange og metoder, som kan anvendes i forskellige kollektive vejledningsformer.
- indblik i vejlederens funktion, rolle, opgaver og etik i relation til at arbejde med kollektive vejledningsformer og –tilgange i vejledning
- afsæt for at arbejde med vejledningsformer, hvor grupperelationer og -dynamikker bringes i spil i vejledningsprocessen.
-
Med inddragelse af din vejledningspraksis eller -interesse tilrettelægges undervisningen og modulets øvrige læringsaktiviteter ud fra blandt andet følgende indhold:
- Planlægning, gennemførelse og evaluering af kollektiv vejledningspraksis
- Teorier og metoder om kollektive tilgange i vejledning
- Vejlederens rolle og funktion i relation til kollektive tilgange i vejledning
- Gruppedynamiks betydning for vejledningsprocessen
- Etik knyttet til kollektive tilgange i vejledning
I både undervisningen og mellem undervisningsgangene kobler du din læring, viden og færdigheder til praksis, bl.a. når du afprøver og eksperimenterer med metoder eller foretager undersøgelser – både alene og sammen med dine medstuderende. På og mellem undervisningsgangene får du mulighed for gensidig vidensudveksling i gruppeøvelser og – aktiviteter. Hermed inspireres du også af dine medstuderendes praksis, viden og erfaringer. I undervisningen vil din og dine medstuderendes praksis, målgrupper og specifikke interesser indgå i et samspil med modulets indhold, så I opbygger et grundlag for at udvide og udvikle den kollektive vejledningspraksis.
Målgruppe (Fane indhold)
Modulet er for dig, der
har eller ønsker vejledningsopgaver indenfor uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledningens felt, fx i:
- den kommunale ungeindsats
- jobcentre og A-kasser
- den forberedende grunduddannelse
- ungdomsuddannelser, efteruddannelse og videregående uddannelser
- højskoler, fri fagskoler
- virksomheder, faglige organisationer og brancheorganisationer
- frivillige organisationers og private aktører indsatser for unge og voksne
- it-baseret vejledning
- særligt tilrettelagte forløb og uddannelser for specifikke målgrupper
- kriminalforsorgen
- coaching og mentorindsats
Adgangskrav (Fane indhold)
- En adgangsgivende uddannelse svarende til en kort eller mellemlang videregående uddannelse.
- 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.
Opfylder du ikke de formelle adgangskrav, kan du søge om at blive realkompetencevurderet