Modulet/kurset udbydes desværre ikke i øjeblikket.
Kontakt
eventuelt en af vores faglige konsulenter.
Du får et afsæt for at koordinere indsatser og samarbejder omkring unge.
Dette valgmodul på 10 ECTS er en del af Diplomuddannelse i uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning. Du kan læse modulet som en del af en hel uddannelse eller som et selvstændigt modul.
Modulet kan også indgå i et skræddersyet forløb. - Læs mere her
Om modulet
-
- Baggrund for og kompetencer til professionelt at understøtte den unges uddannelsesplan, udvikling, motivation og proces frem mod uddannelse eller beskæftigelse
- Grundlag for at igangsætte, koordinere og målrette det tværgående samarbejde og netværksarbejdet om den unge
- Indsigt i de problemstillinger, der kan udfordre unges overgang til og medvirken i uddannelse og arbejdsmarkedet samt inspiration til, hvordan du som kontaktperson kan medvirke til at løse disse problemstillinger
-
Med inddragelse af din nuværende eller kommende praksis som koordinerende kontaktperson tilrettelægges undervisningen og modulets øvrige læringsaktiviteter ud fra bl.a. følgende indhold:
- Teorier og forskning om forhold og faktorer, der kan betinge og styrke unges processer, udvikling og motivation frem mod uddannelse ogjob
- metoder til brug i understøttende samtaler
- uddannelsesplanlægning som omdrejningspukt for den unges afklaring, udvikling og samarbejdet herom
- strategier til udvikling og kvalificering af tværgående indsatser og samarbejde
- perspektiver på etik og magt i professionelt relationsarbejde
- udformning af eksemplariske forløb, hvori du som koordinerende kontaktperson udvælger og anvender metoder og stategier, der er relevante for din målgruppe og dine funktioner.
I både undervisningen og mellem undervisningsgangene kobler du din læring, viden og færdigheder til praksis.
Dette sker bl.a. når du undersøger og bringer eksempler fra din praksis og din målgruppe. Dine resultater bruges bl.a. i gruppedrøftelser og i den gensidige vidensudveksling, du og dine medstuderende har modulet igennem.
Målgruppe (Fane indhold)
Modulet er for dig, der
har eller kan få koordinerende kontaktpersonopgaver indenfor fx:
- Den kommunale ungeindsats
- Den forberedende grunduddannelse
- Folkeskolen, 10. klasse, efterskoler, højskoler, fri fagskoler
- Jobcentre og A-kasser
- Ungdomsuddannelser, efteruddannelse og videregående uddannelser
- Virksomheder, faglige organisationer og brancheorganisationer
- Frivillige organisationers og private aktører indsatser for unge og voksne
- It-baseret vejledning
- Særligt tilrettelagte forløb og uddannelser for specifikke målgrupper
- Kriminalforsorgen
- Coaching og mentorindsats
Adgangskrav (Fane indhold)
- En adgangsgivende uddannelse svarende til en kort eller mellemlang videregående uddannelse.
- 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.
Opfylder du ikke de formelle adgangskrav, kan du søge om at blive realkompetencevurderet