Ønsker du at fremme innovation i din kliniske praksis, men mangler redskaber til hvordan? Så er dette modul noget for dig
Sundhedsvæsenet bliver i højere og højere grad målt på de resultater, som skabes for patienterne. Fokus er rettet mod kvalitet og kvalitetsstyring, som et helt centralt omdrejningspunkt i en daglig praksis.
Der bliver forventet af dig som sundhedsprofessionel, at du er i stand til at identificere de områder, hvor der ønskes øget kvalitet i behandlingen, uden at det kommer til at koste mere. Det forudsætter, at du i samarbejde med dine kollegaer tør at gå forrest og har mod på at tænke innovativt, når målet er at skabe kvalitet i patientens hverdag.
På dette modul får du kompetencer til at indgå i planlægning, styring og udvikling af kvalitetsudvikling tiltag, med henblik på at fremme kvaliteten i din kliniske praksis.
Dette valgmodul på 5 ECTS indgår i retningen Professionspraksis, som er en del af Den sundhedsfaglige diplomuddannelse. Du kan læse modulet som en del af en hel uddannelse eller som et selvstændigt modul.
Modulet kan også indgå i et skræddersyet forløb. - Læs mere her
Om modulet
-
- Du får indsigt i projektledelsesværktøjer til at kunne bidrage til kvalitetsforbedring i egen praksis
- Du lærer at argumentere for udviklingsmuligheder, samt vurdere muligheder og barrierer i forbindelse med organisatorisk implementering
- Du får redskaber til at kunne indgå i dialog og samarbejde med patienten/borgeren og andre fagpersoner om kvalitetsudvikling
-
- Patient-/borgerinddragelse og patient-/borgerinvolvering i klinisk kvalitetsudvikling
- Strategier for kvalitetsudvikling i et nationalt og lokalt perspektiv
- Metoder til kvalitetsstyring og kvalitetssikring - herunder akkreditering
- Anvendelse af kvalitetsstrategier og styringsredskaber i en sundhedsfaglig praksis
- Forandringsprocesser og innovation med udgangspunkt i konkrete problemstillinger fra eget praksisfelt
- Organisatoriske forhold som har indflydelse på kvalitetsudvikling
- Projektledelse
- Forandringsprocesser og innovation
Modul med fokus på forbedringsmodellen
-
Vil du skabe forbedringer til gavn for borgerne og mangler du inspiration til hvordan du kommer i gang?
Modulet vil fokusere på den praktiske brug af Forbedringsmodellen, herunder, hvordan modellen kan bruges til planlægning, styring og udvikling af nye kvalitetsudviklings tiltag.
I det nære sundhedsvæsen er der i stigende grad fokus på kvalitet og patientsikkerhed. Kommuner, der har deltaget i projektet ”I sikre hænder” har brugt Forbedringsmodellen til at skabe varige forbedringer til gavn for borgerne indenfor f.eks. reduktion af tryksår, fald og medicineringsfejl. Forbedringsmodellen kan bruges til at udvikle, afprøve, tilpasse og implementere i samarbejde med personalet. Ideer kan blive til mere systematiske arbejdsgange, der sikrer, at borgerne får den rette behandling hver gang.
Du vil som sundhedsprofessionel i det nære sundhedsvæsen udvikle egen praksis med ved brugen med udgangspunkt i Forbedringsmodellen.
Du vil blive blive introduceret til metoder og redskaber i Forbedringsmodellen og blive klædt på til at deltage i lokale projekter.
-
Modulet er for dig der som sundhedsprofessionel har praksiserfaring fra 'det nære sundhedsvæsen´ og som indgår i et forbedringsteam og/eller ønsker at skabe lokale forbedringer til gavn for borgerne.
Målgruppe (Fane indhold)
Modulet er for dig, der med en sundhedsprofessionel baggrund arbejder med klinisk kvalitetsudvikling, eller som ønsker at udvikle kompetencer i forhold til at arbejde innovativt, og samtidig inddrage patienten/borgerens perspektiv, såvel som det organisatoriske perspektiv på klinisk kvalitetsudvikling.
Adgangskrav (Fane indhold)
- En adgangsgivende uddannelse svarende til en kort eller mellemlang videregående uddannelse.
- 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.
Opfylder du ikke de formelle adgangskrav, kan du søge om at blive realkompetencevurderet