Vil du arbejde med det pædagogiske grundlag og pædagogiske læreplaner og være med til at fremme faglig refleksion og udvikling i dagtilbuddet, med fokus på det pædagogiske miljø? Og ønsker du at blive klogere på, hvordan du kan udvikle en meningsfuld dokumentations- og evalueringsformer med udgangspunkt i børns perspektiver?
Dette diplommodul er for dig, der ønsker kompetencer til at indgå som faglig ressourceperson og forandringsagent, der kan medvirke til at skabe forandringer i det pædagogiske arbejde på baggrund af lovgivning, kommunale strategier, pædagogiske læreplaner og lokale indsatser.
Diplommodulet handler om sammenhængen mellem strukturelle og processuelle forholds betydning for det pædagogiske miljø. Du lærer, hvordan du kan undersøge og udvikle pædagogiske miljøer, der forbinder sig til det pædagogiske værdi- og lovgrundlag, og hvordan du kan indgå i samarbejde om at udvikle de strukturelle og processuelle forhold, der har betydning for alle børn, unge og voksne i hverdagens rutiner og planlagte aktiviteter.
Du får også viden om forskellige dokumentations- og evalueringsformer, så du kan bidrage til en evalueringskultur præget af meningsfuld dokumentation af sammenhængen mellem praksis i det pædagogiske læringsmiljø og børn og unges trivsel, udvikling, dannelse og læring.
Dette valgmodul på 10 ECTS indgår i retningen Pædagogisk og socialpædagogisk arbejde, som er en del af Den pædagogiske diplomuddannelse. Du kan læse modulet som en del af en hel uddannelse eller som et selvstændigt modul.
Modulet kan også indgå i et skræddersyet forløb. - Læs mere her
Om modulet
-
Når du har deltaget på dette modul, kan du:
- forstå sammenhængen mellem strukturelle og processuelle forholds betydning for det pædagogiske miljø
- anvende gældende lovgivning og det pædagogiske grundlag i tilrettelæggelsen af det pædagogiske miljø
- undersøge og udvikle pædagogiske miljøer, der forbinder sig til det pædagogiske værdi- og lovgrundlag
- anvende og vurdere forskellige dokumentations- og evalueringsformer, der får betydning i hverdagen
-
- Viden om strukturelle og processuelle forholds betydning for det pædagogiske miljø
- Tilgange til at undersøge og udvikle det pædagogiske miljø gennem hverdagens rutiner, planlagte aktiviteter og spontane situationer
- Faglig viden om arbejdet med at udvikle en meningsfuld dokumentationspraksis og evalueringskultur
Målgruppe (Fane indhold)
Modulet er for dig, der arbejder på det pædagogiske område og har en interesse i at arbejde med udvikling af pædagogiske miljøer, som har betydning for alle børn, unge og voksne i praksis.
Adgangskrav (Fane indhold)
- En adgangsgivende uddannelse svarende til en kort eller mellemlang videregående uddannelse.
- 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.
Opfylder du ikke de formelle adgangskrav, kan du søge om at blive realkompetencevurderet