Modulet/kurset udbydes desværre ikke i øjeblikket.
Dette diplommodul er særligt tilrettelagt med fokus på unge, køn, seksualitet og marginalisering.
På modulet får du viden, færdigheder og kompetencer til at forstå, analysere og handle professionelt i arbejdet med unge i sårbare og marginaliserede positioner.
Du vil opnå viden om normkritiske, intersektionelle og deltagelsesbaserede tilgange samt opøve kompetencer til at arbejde etisk, rettighedsbaseret og traumesensitivt i samarbejde med unge.
Dette valgmodul på 10 ECTS, er en del af Den sociale diplomuddannelse. Du kan læse valgmodulet som en del af en hel uddannelse eller som et selvstændigt modul.
Om modulet
-
Når du har deltaget på dette modul, kan du:
- På baggrund af viden, udvælge og udvikle inkluderende og etisk funderede indsatser sammen med unge
- Indgå i tværprofessionelle og samskabende samarbejder, hvor unge anerkendes som aktive medspillere
- Udvikle egen praksis med fokus rettighedsbaserede og traumesensitive aspekter i samarbejdet med unge
-
- Indføring i unges levevilkår i relation til køn, seksualitet, identitet og psykisk trivsel – herunder intersektionelle og strukturelle uligheder
- Indføring i marginalisering, minoritetsstress, strukturel vold, traumer og normkritik
- Indføring i centrale menneskerettighedsperspektiver og konventioner
- Understøttende metoder i arbejdet med inddragelse, deltagelse og samskabelse i socialfaglig praksis
- Netværk og samarbejde
Målgruppe (Fane indhold)
Modulet er for dig, der udfører socialt arbejde i en kommune som fx socialrådgiver, pædagog, ungekonsulent, seksualvejledere SSP-medarbejdere eller er ansat i ungdoms-, støtte- og krisecentersammenhænge.
Adgangskrav (Fane indhold)
- En adgangsgivende uddannelse svarende til en kort eller mellemlang videregående uddannelse.
- 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.
Opfylder du ikke de formelle adgangskrav, kan du søge om at blive realkompetencevurderet