I bestræbelserne for inkluderende praksisser er der brug for samarbejde.
Som inklusionsvejleder skal du kunne navigere og understøtte samarbejdsrelationer med forskellige aktører: pårørende, ledelse, ppr, kollegaer, forældre, socialrådgivere og flere andre. Med dette modul kan du kvalificere de sammenhænge, du involveres i, gennem arbejdet med inkluderende praksisser.
Som inklusionsvejleder skal du samarbejde med professionelle og private aktører om inkluderende praksisser. De forskellige aktøres ståsteder er væsensforskellige og det kalder på relationskompetent kommunikation.
Dette valgmodul på 10 ECTS indgår i retningen Inklusionsvejleder, som er en del af Den pædagogiske diplomuddannelse. Du kan læse modulet som en del af en hel uddannelse eller som et selvstændigt modul.
Modulet kan også indgå i et skræddersyet forløb. - Læs mere her
Om modulet
-
Gennem modulet får du blik for egen position i organisatoriske sammenhænge og hvordan du kan faclilitere processer til understøttelse af inkluderende praksisser.
Du bliver klar til at rammesætte samarbejder med relevante aktører og fokusere møderne gennem definition af formål, form og indhold og ved brug af vejledningsmetoder. -
- Vejledningsteori, -processer og -metoder.
- Vejledningsprocesser på individ-, gruppe- og organisationsniveau.
- Etik og dilemmaer i vejledning.
- Kommunikation og samarbejde.
Målgruppe (Fane indhold)
Modulet er for dig, der er opsat på at dygtiggøre sig indenfor vejlednings- kommunikations og samarbejdsdelen af inkluderende praksisser.
Der er - eller gerne vil være - inklusionsvejsvejleder på skoler eller institutioner
Adgangskrav (Fane indhold)
- En adgangsgivende uddannelse svarende til en kort eller mellemlang videregående uddannelse.
- 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.
Opfylder du ikke de formelle adgangskrav, kan du søge om at blive realkompetencevurderet