Gå til hovedindhold

Find uddannelser, moduler og kurser

-

Projektledelse

Er du klar til at tage styringen og drive små og mellemstore projekter? Dette modul giver dig ikke kun redskaberne, men også evnen til at kommunikere og motivere interessenter fra flere forskellige arbejdssammenhænge, så du kan gennemføre og afslutte projekter til den rette tid.

Campus Kalundborg
Modul
-

Undersøgelses- og udviklingsarbejde

Bliv klædt på til at planlægge og igangsætte undersøgelses- og udviklingsarbejde, hvor den nødvendige dokumentation og evaluering er tænkt med fra starten.

Projekter og specialiserede forløb fylder mere og mere i socialt arbejde. Samtidig er der fra politisk side et fokus på dokumentation og løbende evaluering.

Campus Roskilde
Modul
-

Teamledelse

Flere opgaver skal løses i teams og netværk enten inden for eller på tværs af organisationen. Dermed skabes nye samarbejdsformer, som stiller krav om andre ledelses- og styringsformer, der kan håndtere at ledere såvel som medarbejdere påtager sig ledelsesmæssige opgaver i organisationen.

Teorierne kan bruges både i forhold til ad hoc og faste teams, der ønsker at styrke samarbejde og relationer, og til alle typer af teams, hvad enten det drejer sig om teams med samme faglighed, teams der går på tværs af faggrupper eller ledelsesgrupper.

Campus Næstved
Modul
-

Pædagogisk viden og forskning

Vil du arbejde med indsatser på et vidensbaseret og et forskningsbaseret og -informeret grundlag?
Tilmeld dig modulet og bliv skarpere til at analysere, vurdere og udvikle aktuel praksis.

Hvis du har arbejdet i praksis i en årrække og drømmer om at læse videre, så er dette modul godt at kickstarte din efteruddannelse med. På modulet kan du bruge dine mange erfaringer fra praksis til at udvikle ny praksis på baggrund af den aktuelle forskning inden for pædagogikken.

Eksternt
Modul
-

Det personlige lederskab og forandring

På modulet vil du som leder have fokus på din identitet som leder. Hvem er du som leder?
Hvilken betydning har din person for dit lederskab?
Hvordan leder du professionelt i det organisatoriske krydspres, du uundgåeligt står i?

Du lærer også at blive opmærksom på kommunikationens skabende kraft, så du kan lede, facilitere og skabe mening gennem din kommunikation.

Turbo forløb - På Midtsjælland
Modul
-

Ledelse og arbejdsmiljø

På dette modul bliver du klogere på, hvordan du kan lede og koordinere jeres indsats i forhold til udvikling af arbejdsmiljøet i din egen organisation.

Det er et fælles ansvar på arbejdspladsen at sikre et godt psykisk og fysisk arbejdsmiljø. Derfor er det vigtigt, at der er tillid, samarbejde og processer, som sikrer, at alle har lyst til at byde ind, føler sig hørt og inkluderede. Det kræver ledelsesmæssig opmærksomhed og facilitering.

Campus Slagelse
Modul
-

Praktikvejleder til pædagoguddannelsen

Som praktikvejleder til pædagogstuderende i praktik har man stor betydning for studerendes læringsmæssige udbytte af praktikforløbet. Dette konkluderes blandt andet i EVA`s undersøgelse af Praktikvejledning på pædagoguddannelsen.

Modulet kvalificerer dine kompetencer som praktikvejleder for studerende i 1. 2. og 3. praktikperiode.

Med udgangspunkt i pædagoguddannelsens krav og pædagogens samfundsmæssige opgave bliver du i stand til at tilrettelægge praktikuddannelsen med udgangspunkt i den konkrete studerende, jeres målgruppe og institution.

Campus Vordingborg
Modul
-

Skolens naturfaglige kultur

Underviser du i naturfag? Har du interesse for koordinering og nytænkning af naturfaglige undervisningsforløb? Varetager du tilmed allerede vejledning og rådgivning af dine fagkolleger? Så skal du måske overveje at uddanne dig til naturfagsvejleder.

Du bliver klædt på til at vejlede fagkolleger, fagteam og ledelse om indhold, metoder og materialevalg i naturfagsundervisning. Du rustes samtidig til at tage initiativ til udvikling af evalueringskultur på skolen inden for naturfag samt til at bidrage til den naturfaglige debat.

På uddannelsesforløbet til Naturfagsvejleder vil du få et grundlag for at kunne varetage en styrende funktioner for skolens naturfagsundervisning. Derudover lærer du at initiere og bidrage til skolens udviklingsplaner på det naturfaglige områder, samt at udvælge og anvende den nye viden og naturfagsdidaktiske forskning i praksis.

Campus Roskilde
Modul
-

Regulering

Regulering er modulet for dig, der ønsker at tilegne sig ny viden om udviklingen inden for regulering og optimering af procesanlæg. Desuden bliver du klædt på til at kunne rådgive om forskellige reguleringsmuligheder.

På dette modul vil du lære om forskellige reguleringsprincipper og optimeringsmetoder og blive i stand til at kunne gennemføre, analysere og dokumentere effekten af en given optimering. Du vil lære om de nye trends i industrien og få en forståelse for, hvad den udvikling betyder for automatisering af procesanlæg.

Campus Kalundborg
Modul