Center for Neuropædagogik: Fælles afsæt omkring beboeren

Medarbejderne på Neuropædagogisk Center i Næstved manglede en krydskobling både fagligt og kollegialt. Professionshøjskolen Absalon tilrettelagde et forløb med fokus på tværfaglig dialog og vidensdeling.

Søren Palshøj, Centerleder

På Center for Neuropædagogik i Næstved Kommune er trivslen blevet løftet for både medarbejderne og centrets beboere. Alle centerets medarbejdergrupper har deltaget på det samme efteruddannelsesforløb, og det har haft stor betydning. De er har opnået et øget tværfagligt samarbejde med beboerne og deres pårørende i centrum.

Vi havde behov for at have fælles afsæt i, hvordan man forstår hjerneskader og for at arbejde sammen omkring beboeren. Med forløbet har medarbejderne fået en ny forståelse af hinandens arbejde og måde at handle på. Det har haft betydning for beboerne på centret og ikke mindst samarbejdet med de pårørende. Det gode ved Absalon var, at de ikke kom med et færdigt modul. Vi ville have indflydelse på det faglige niveau, og Absalon var med på at bygge de rigtige elementer sammen
Søren Palshøj
Centerleder

Ledelsen på centret vurderede, at et to-dages kursus var for lidt, så derfor kontaktede de Professionshøjskolen Absalon. Sammen tilrettelagde de et uddannelsesforløb på diplomniveau, der kunne imødekomme de udfordringer og behov medarbejderne oplevede i hverdagens praksis. Samtidig blev der lagt vægt på den tværprofessionelle opgaveløsning. En af årsagerne til, at Professionshøjskolen Absalon blev valgt var fleksibilitet.

Alle var med i seks uger

Leder af Center for Neuropædagogik Søren Palshøj ønskede, at alle medarbejdere deltog på forløbet, så alle fik kendskab til hinandens arbejdsområder for at løfte tværfagligheden og skabe dialog og bidrage med input til opgaveløsningen i dagligdagen. Derfor deltog alle fastansatte medarbejdere, lige fra den administrative medarbejder på kontoret til socialpædagogerne og det sundhedsfaglige personale.

Søren Palshøj finansierede uddannelsesforløbet via tilskud fra medarbejderorganisationernes kompetencefonde. Derfor blev det muligt for medarbejderne at studere på fuld tid.

Det var vigtigt, at det var blandet personale, der kom afsted og dermed mødte hinanden. Vi havde måske en forventning om det, men blev glædeligt overraskede over den synergi og snak det tværfaglige gav i klasserummet og ved opgaveløsningen. Dertil var det meget givende, at vi kunne gøre det så intenst takket være tilskuddene fra kompetencefondene.

Overordnet blev der på uddannelsesforløbet arbejdet ud fra et neuropsykologisk perspektiv med tilrettelæggelse og varetagelse af rehabiliteringsforløb med fokus på kognitive, emotionelle og personlighedsmæssige forhold. I den forbindelse blev der arbejdet med beboer- og pårørende inddragelse samt tværprofessionelt samarbejde. Og det kastede gode resultater af sig.

Vi har fået den tavse viden i spil, og lært at sætte en samtale i gang. Før kunne nogen sidde og putte sig lidt til møderne, men nu bidrager alle. Målet var, at vi fik en fælles viden, og når alle var med, så er det, fordi vi vil se på det hele menneske. Ved at kombinere faglighederne, bliver det ikke kun et sygdomsbillede, vi taler om, når vi omtaler beboeren. Derfor deltog også socialpædagoger og vores administrative medarbejder. På den måde kommer der flere vinkler ind i samtalen, og det hele menneske kommer i spil.

Nyt syn på pårørende

Uddannelsesforløbet har også givet et afgørende løft for samarbejdet med de pårørende, som nu genkendes som gode samarbejdspartnere.

Noget af det første vi så var, at samarbejdet med de pårørende blev bedre. Vi fik et andet syn på inddragelsen af de pårørende og et bedre samspil med dem. Vi lærte at forstå deres reaktioner på en ny måde. Der er også ting, der gør ondt på dem, siger Søren Palshøj og fortsætter:

Et eksempel på det bedre samspil er, at vi inddrager de pårørende i forståelsen af, hvem beboeren var før skaden. Vi har lært, at de pårørende ikke bare er påhæng, men en del af det samlede billede og ved noget, som er ekstremt vigtigt for løsningen af vores opgave. Man kan sige, at uddannelsen har givet os evnen til at undre os og tænke lidt anderledes end før.

Søren Palshøj fortæller, at personalet har fået større fokus på at lytte til beboerne og tage udgangspunkt i den enkeltes behov. Det har givet flere perspektiver i opgaveløsningen. Søren Palshøj nævner som eksempel, at en beboer ikke ønskede at deltage i tv-stuen sammen med de andre. Han foretrak at sidde i sin stol i sin egen bolig. Det viste sig at handle mere om stolen end om samværet, så da han blev foreslået at tage sin stol med ind i tv-stuen, ville han gerne være med i fællesskabet.

Ændret ledelsesstil

Arbejdet med uddannelsesforløbet på Professionshøjskolen Absalon er ikke færdigt, fordi medarbejderne er tilbage på arbejde. Det fortsætter til sommeren 2019, for der er mange arbejdsgange, der stadig er i ændringsproces.Men allerede i dag har det betydet, at personalet kommer mere hos beboerne og flere ting kan lade sig gøre.

Hvis de for eksempel skal på tur, er vi blevet bedre til at hjælpe dem med forberedelsen lige før, de skal afsted. Og vores måde at være ledelse på er også forandret. Den er blevet mere coachende, og vi er opmærksomme på at sparre med medarbejderne om de gode løsninger. Hvis vi skal nå langt med det her, så må vi som ledelse også ændre os.