Formelle kompetencer styrker både lærere og elever

Det er kun 88 procent af lærerne, der har de formelle kompetencer til at undervise i deres fag, og det kan betyde, at undervisningen bliver dårligere for både lærere og elever. Men det er ikke svært at ændre med den rette vejledning og indsats.

Der er for mange lærere, der mangler formelle kompetencer i et fag, som de underviser i. Den seneste opgørelse, der er lavet for skoleåret 2019/2020, viser, at mere end 11 procent af lærerne mangler kompetencerne i netop deres fag.

Lyt med og bliv klogere på...

I Absalons podcast ’Didaktisk, praktisk, go’’, kan du høre mere om, hvad konsekvenserne kan være af manglen på de formelle kompetencer – og hvordan vi kan gøre noget ved det.

Specialkonsulent Henriette Mortensen har inviteret lektor Jørgen Haagen Petersen og adjunkt Kari Astrid Thynebjerg fra Absalons Center for Skole og Læring i studiet, hvor de taler om udfordringerne med manglen på formelle kompetencer især i forhold til faget natur/teknologi.

Find podcastafsnittet om 'Formelle undervisningskompetencer' her

Du kan læse tre af podcastens pointer her: 

1. Kompetencebaseret undervisning udfordrer

Kompetencerne, vi her taler om, handler om lærerfagligheden. Det drejer sig for eksempel om lærernes viden, og om deres strategier til at tilrettelægge undervisningen, så eleverne selv udvikler deres kompetencer.

Som eksempel kan vi bruge undervisning i naturfag i indskolingen, som kan være udfordrende, fordi eleverne kun har få timer med faget. At faget fylder så lidt kan betyde, at for eksempel skoleledelsen ikke altid er gode nok til at prioritere lærernes kompetenceopbygning, så de løbende får opgraderet deres kompetencer. Det er en kæmpe udfordring, fordi vi de seneste år har arbejdet os i retning mod en kompetencebaseret undervisning. 

2. Lærerne skal tro på egne evner

Når man som naturfagslærer skal undervise kompetencebaseret, så handler det ikke bare om, at læreren er aktive og udreder alt muligt for eleverne. Det handler derimod om at lærerne sætter processer i gang hos eleverne, og at det er eleverne, der skal være aktive. Men det kræver samtidig et stort overblik fra læreren, og det kræver, at man blandt andet kan motivere og engagere eleverne og give dem gode metoder, så faget åbner sig for dem.

Derfor er troen på egne evner – self-efficacy – helt central.

Konsekvensen af de manglende formelle kompetencer, og den manglende kompetenceopbygningen, kan betyde, at lærerne kommer til at føle sig utrygge, når de skal undervise i faget. Det betyder, at undervisningen kan gå hen og blive lidt af en overlevelsesmanøvre, og det er meget ærgerligt, for naturfag kan være helt fantastisk spændende og sjovt for både lærere og elever.

3. Lærerne skal kaste sig ud i det – og reflektere

Det kræver nogle gode strategier for læreren at sætte de naturfaglige kompetencer i spil i undervisningen, så eleverne udvikler deres kompetencer.

Strategierne kan lærerne blandt andet opbygge ved at deltage på kurser og efter-videreuddannelse, hvor de udvikler forståelse for, hvordan de kan sætte sig i elevernes sted, og strategier til hvordan de understøtter og differentierer undervisningen.

Det er samtidig vigtigt, at lærerne tør afprøve deres nye viden, og at de tør kaste sig ud i at prøve nyt af sammen med eleverne. På den måde kan lærerne komme i gang med at tænke deres undervisning anderledes, og de kan sætte sig nogle mål, som de efterfølgende kan reflektere over.

Som lærer kan man også gå sammen med sine naturfagskollegaer på skolen, så man i fællesskab sørger for, at man hele tiden udvikler sig. På den måde kan man sammen holde fokus på elevernes læringsudbytte og deres dannelse gennem faget.